23948sdkhjf

Skibsfart i centrum i dronningens tale ved norsk regentbesøg

Der blev fokuseret på grøn omstilling og danske og norske maritime interesser, da HM Dr. Margrethe torsdag aften holdt tale for det norske regentpar

Der var linet op med spidser fra den maritime verden, da HM Dr. Margrethe holdt festmiddag i anledning af besøg af det norske regentpar. 

I sin tale ved festmiddagen understregede dronningen blandt andet nødvendigheden af den grønne omstilling, og hvordan norsk og dansk skibsfart er tæt forbundet.

- Norge og Danmark er stolte søfartsnationer og den maritime sektor er blandt de vigtigste sektorer i begge vore lande. Danske og norske skibe har igennem mange århundreder besejlet verdenshavene. Skibsfarten har bragt velstand til vore lande og selvom det er containerskibe snarere end fuldriggere, der dominerer havene, er der også her plads til forbedring. Skibsfarten sætter et stort aftryk på CO2-udledningen, og erhvervet er helt klar over det ansvar, det har, for at medvirke til at finde muligheder for en mere bæredygtig måde at drive skibsfart på, sagde HM Dronningen blandt andet.

Maritime gæster

Hun pegede desuden på, at den norske konge var ankommet med det norske kongeskib, der i dag sejler til Aarhus sammen med Dannebrog.

Blandt gæsterne var der også fin repræsentation for både den grønne omstilling og den maritime sektor. Blandt gæsterne var blandt andet bestyrelsesformand for Danske Rederier, adm. direktør for Torm A/S Jacob Meldgaard og adm. direktør for Everfuel, Jacob Bech Krogsgaard. Også direktøren for Odense Havn, Carsten Aa og direktøren for Esbjerg Havn Dennis Jul Pedersen deltog i festmiddagen

Fra norsk side deltog adm. direktør for Kongsberg Gruppen Geir Håøy og adm. direktør for Norges Rederiforbund Harald Solberg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101