23948sdkhjf

Havplan: 24 ud af 27 åben dør-projekter får afslag

Hos branchen kaldes det et svigt og en uheldig beslutning, at kun tre ud af 27 vindmølleprojekter fortsætter

Blot tre ud af 27 pauserede vindmølleprojekter under åben dør-ordningen kan ifølge en ny politisk aftale om en havplan fortsætte.

De resterende projekter vil ende med at få afslag, fremgår det af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Åben dør-ordningen - støttefri havvind - er en model, hvor virksomhederne kan søge om at få tildelt havarealer uden betaling.

Til gengæld skal de selv stå for alle omkostninger til udvikling og opførelse af projektet.

I den danske energiindustri blev det modtaget med chok, da myndighederne satte åben dør-ordningen i bero i februar 2023.

Siden har seks projekter fået lov til at starte op igen og fortsætte sagsbehandlingen.

Men der har fortsat været 27 åben dør-projekter, hvis fremtid var usikker.

Ministeriet skriver, at der i forbindelse med havplanen ikke "udlægges nye arealer til kommercielle projektansøgninger i åben dør-ordningen".

- Seks åben dør-projekter er vurderet godkendt til at få tildelt tilladelse under den eksisterende ordning.

- Derudover vil regeringen arbejde på at justere ordningen, så de tre projekter, der allerede er udlagt i havplanen, kan køre videre inden for rammerne af EU-reglerne.

- Det betyder også, at de resterende ansøgninger i åben dør-ordningen vil ende med at få afslag, lyder det.

Hos vindmøllebranchen udløser meldingen stor kritik.

Administrerende direktør i interesseorganisationen Green Power Denmark Kristian Jensen er "målløs". I en pressemeddelelse kalder han det et "kæmpe svigt".

Virksomheden European Energy, der investerer i grøn energi, kalder det "en meget uheldig beslutning".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126