LEDER: Dårligt udbudshåndværk

SAGEN OM udbuddet af fem nye redningsmotorbåde har kostet dyre lærepenge: Sagen viser, at offentlige udbud har udviklet sig til at blive alt, alt for dyre og bureaukratiske. Værre endnu: Den håbløse håndtering af de offentlige maritime udbud har fået den skadevirkning, at mange værfter i fremtiden vil afholde sig fra at investere ressourcer i at slippe igennem prækvalifikationens nåleøje. Det betyder i sidste ende, at offentlige myndigheder får dårligere og dyrere fartøjer. Og at vores maritime sektor mister innovationskraft.

SENEST KUNNE man her i Søfart læse interviewet med direktøren for Hvide Sande Ship Yard. Fire gange har virksomheden budt ind på at blive prækvalificeret til udbuddet, og fire gange er det hele gået i vasken for værftet. Første gang blev udbuddet trukket tilbage midt i processen blandt andet på grund af tekniske krav, der blev præciseret undervejs. De to efterfølgende gange nåede værftet at udarbejde og aflevere helt færdige projekter. Hos FMI stod man med projekter fra alle fem prækvalificerede, de bare kunne vælge fra, men alligevel lod man udbuddet gå om igen. Til sidste endte FMI med kun at prækvalificere tre værfter til opgaven, hvilket betød, at værftet i Hvide Sande blev sorteret fra. Ikke underligt, at værftsdirektøren betragter hele udbudsprocessen som en skandale.

MED SÅ DÅRLIGT udbudshåndværk fra offentlige myndigheders side kan det ikke være overraskende, hvis små og mellemstore værfter i fremtiden vil tøve med at byde ind på fremtidige udbudsrunder. Der er en forkert kultur i måden man laver offentlige indkøb på. Angsten for at begå fejl koster millioner hos virksomhederne. Det er et gigantisk problem for den maritime sektor i Danmark al den stund, at branchens fremtid i vidt omfang hænger i den tråd, der udgøres af et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og små og mellemstore private aktører. Hvis man afkobler denne sammenhæng, ødelægger man noget ekstremt værdifuldt - og livsvigtigt - i vores innovative maritime fødekæde.