23948sdkhjf

Norden vil sejle projektlast på sine bulkcarriere

Jan Rindbo løfter sløret for, hvorfor Norden har foretaget sit første rederiopkøb i 152 år

- Det interessante er, at vi ser i stigende grad, at de her specialiseredere laster bliver sejlet på handysize bulk-carriers, der er den skibstype, som Norden opererer. Derfor er der et spændende overlap mellem skibstyper og lasttyper, siger Jan Rindbo, CEO i Norden.

Det siger han ifølge Sydinvest til Market Wire oven på sidste uges nyhed om, at Norden har købt Thorco Projects, der er projektlastdelen af den Christian Stadil-ejede Thornico-koncern. Et selskab, der opererer i omegnen af 30-40 skibe.

- Vores strategi har været at gå mere i retning af at være mere asset light og mere kundefokuseret. Opkøbet af Thorco Projects er et skridt i den retning, så hvis der kommer andre lignende typer, så vil vi have et åbent sind, siger Jan Rindbo desuden til Market Wire.

Historisk opkøb

Udover den markedstendens, Jan Rindbo beskriver som den bagvedliggende kalkule i opkøbet, så er selve det, at Norden har foretaget et opkøb af en anden operatør af historiske grunde også værd at bemærke.

Det er således første gang, at Norden, der i dag disponerer en flåde på knapt 500 bulkcarriers og produkttankskibe, har opkøbt en anden virksomhed i sin 152 år lange historie. Og ifølge Jan Rindbo kan det ikke udelukkes, at flere opkøb kan være på vej.

Han ønsker i interviewet med Market Wire ikke at løfte sløret for, hvad Norden har betalt for Thorco Projects, som sidste år havde et overskud på 38,6 mio. dollar.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11