Sidste torsdag kl. 10.30 sejlede heavy lift-skibet 'GPO Amethyst' fra Odense Havn Lindø med en danskbygget jacket og danskbygget substation med kurs mod USA.
De bliver centrale dele i USA's allerførste offshore vindmøllepark, "Vineyard Wind 1". Det er i den danske substation, at strømmen fra 62 vindmøller skal samles, transformeres, og sendes på land.