23948sdkhjf

Energibranchen: Statsejerskab af havmøller kan skræmme bydere væk

Det er langtfra energibranchens ønskedrøm, at den danske stat bliver medejer af fremtidens havvindmølleparker.

Sådan lyder det fra energisektorens brancheorganisation Green Power Denmark.

For tiden forhandles der om nye udbud af havvind, og ifølge Børsen ønsker regeringen at tage et medejerskab i nye havvindmølleparker på 6 gigawatt. Også 3 gigawatt ved energiøen på Bornholm forhandles der om.

- Det er ikke noget, vi umiddelbart støtter, siger Green Power Denmarks direktør for vedvarende energi, Thomas Aarestrup Jepsen, om det statslige medejerskab.

- Vi mener, at man indfører en unødig kompleksitet i udbuddene og en usikkerhed, siger han.

Børsen erfarer fra flere kilder, at regeringen har foreslået en model, hvor der oprettes et statsligt selskab, som skal være medejer af havvindmølleparker.

Ifølge avisen går modellen ud på, at der etableres et statsligt medejerskab på 25 procent gennem såkaldte spv-selskaber (selskaber oprettet til formålet, red.).

- Det giver altid en kompleksitet, når en stat går ind og vil være medejer på et projekt, siger Thomas Aarestrup Jepsen.

- Konkret kan det være noget af det, der afholder folk fra at byde på projekterne. Derudover er det en udfordring, når en stat går ind og er medejer, og hvordan det påvirker statsstøtteregler.

- Det gælder for eksempel, når man i fremtiden skal udvikle nye produkter ude på vindmølleparkerne, eksempelvis i forbindelse med brint.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har i et skriftligt svar til Børsen bekræftet, at det er regeringens ønske at tage medejerskab.

Lars Aagaard kommer i sit skriftlige svar dog ikke nærmere ind på, præcist hvor stort det statslige medejerskab skal være.

Aagaard peger i sit svar på, at et medejerskab vil give staten "indsigt i vigtig infrastruktur". Derudover påpeger han, at samfundet sikres en andel af gevinsten ved et medejerskab.

Hos Green Power Denmark mener man, at de behov kan imødekommes på andre måder end ved et decideret medejerskab.

- Man kan for eksempel lægge krav ind om overskudsdeling, siger Thomas Aarestrup Jepsen.

- Man kan også stille krav til byder, i forbindelse med at det er kritisk infrastruktur.

Ministeriet oplyser til Ritzau, at der ikke aktuelt er uddybende kommentarer til svaret til Børsen "af respekt for de igangværende forhandlinger".

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094