Danpilot lodser igen skibe, der sejler til og fra russiske havne. Der har nemlig tidligere været tvivl om, hvorvidt lodseriet havde pligt til at assistere skibene til og fra Rusland, når de skulle ind til et dansk red, og derfor valgte virksomheden ikke at gøre det.
Men nu har Danpilot haft en større gennemgang af reglerne og sammen med Søfartsstyrelsen er man kommet frem til, at forsyningspligten vejer tungest. Dermed assisterer Danpilot nu igen skibe, der sejler til og fra russiske havne, når de ønsker at sejle til en dansk red. Det oplyser Danpilot til Søfart.