Indskibning af militært udstyr lukker del af Aalborg Havn
Arkivfoto: L.M. Lassen

Aalborg Havn afspærres midlertidigt til indskibning af militært udstyr. Arkivfoto: L.M. Lassen
Aalborg Havn omdannes fra den 7. maj til midlertidigt militært område. Det skyldes ifølge Nordjyllands Politi indskibning af militært udstyr.
Ifølge Nordjyske kommer udstyret fra Forsvarets mission i Letland og skal på havnen i Aalborg omlastes til videre transport.
Området vil være markeret med hegn og skiltning, og det er beliggende i den afspærrede del af erhvervshavnen, hvor der i forvejen ikke er adgang for offentligheden.
Det midlertidige militære område opretholdes fra den 7. maj 2023 klokken 18:00 til den 8. maj 2023 klokken 23:59, hvor det ophæves igen.
Forsvaret vil komme til at bevogte området.