23948sdkhjf

Dry Port skal aflaste havn - men godsoperatører betaler regningen

Selvom det vil give ekstra kørsel at rykke de tomme containere til en tørhavn, er både Aarhus Havn og de lokalpolitikere, der står bag forslaget, tilfredse med planen

Aarhus Havn er presset på kapaciteten, og for at aflaste havnen undersøges nu muligheden for at etablerer en såkaldt “tørhavn” ved landsbyen Framlev. Med den løsning følger dog en regning til de private godsoperatører, der benytter havnen såvel som til klimaet.

Det viser en rapport fra konsulenthuset HBS Economics.

Rapporten blev udarbejdet i starten af året, inden beslutningen om tørhavnen blev taget. Dengang var der en heftig debat om den særdeles upopulær udvidelse af Aarhus Havn.

For at mindske den uønsket havneudvidelse, hentede Aarhus Kommune inspiration hos havnene i Fredericia og Odense, som begge forsøger sig med hver deres tørhavn-koncept for at lette presset på de traditionelle havn.

Da et flertal i byrådet besluttede sig for at stemme for en reduceret udvidelse af havnen, aftalte forligspartierne, at opføre en tørhavn til opbevaring af tomme containere. Men ifølge rapporten vil den ekstra transporttid mellem tørhavnen og Aarhus Havn altså koste havnens godsoperatører penge og bidrage negativt til klimaaftrykket for havnedriften.

En halv milliard

På nuværende tidspunkt er der ikke taget nogen endelig beslutning om tørhavnen, og man venter på yderligere analyser af projektet. Den politiske aftale lægger dog op til et areal på 16 hektar, mens udgangspunktet er en placering i Framlev lidt uden for Aarhus.

Netop denne placering og areal blev undersøgt af HBS, som nåede frem til at man ville kunne flytte mellem 40 og 80 pct. af de tomme containere til tørhavnen. Til gengæld ville den ekstra kørsel til- og fra Framlev koste havnens godsoperatører 610 mio. kroner i en periode på 50 år.

Samtidig ville den ekstra kørsel give en ekstra CO2-udledning på 11.600 ton CO2.

Beregningerne tager udgangspunkt i, at tørhavnen bliver brugt til tomme containere og ro-ro-gods. Bliver der tale om en anden type gods, vil det ifølge konsulenterne blive markant dyrere.

Alligevel en god idé

Idéen om at opføre en tørhavn, for på den måde at kunne reducere behovet for udvidelse af selve havnen, blev for alvor bragt ind i diskussionen af Venstre.

Partiet stillede nemlig krav om, at havneudvidelsen skulle mindskes, og at man i stedet for at få den fulde udvidelse skulle undersøge muligheden for at opføre tørhavnen i Framlev.

Det blev som bekendt, som partiet ønskede sig det, trods konklusionerne fra HBS Economics fastholder Gert Bjerregaard, som sidder i byrådet for venstre, at det er fornuftig at se nærmere på tørhavn-løsningen.

- Hvis alternativet er, at driften i Aarhus Havn støder på en max. kapacitet, så bliver det jo dyrere end ikke at lave en tørhavn. Vi bliver nødt til at se på alternativer, for ellers mister havnen omsætning, og vi mister arbejdspladser, siger han til SCMNews, og tilføjer:

- Nu får vi lavet en tilbundsgående analyse af de fordele og ulemper der kan være ved en tørhavn. Det er der status er.

Tilfreds havn

Også hos Aarhus Havn er man tilfreds med beslutningen, selvom tørhavnen altså kommer til at stå i stedet for en del af den havneudvidelse som oprindeligt var på ønskelisten.

- Vi er glade for, at der i den politiske aftale om havneudvidelsen er besluttet, at der skal sættes gang i planerne om en dry port. Vi har søgt Aarhus Kommune om muligheden, fordi vi mener, det vil være et fint supplement til den kommende havneudvidelse. Både på kort og længere sigt, skriver havnen i en mail til SCMNews.

Selvom der er indgået en politisk aftale omkring havneudvidelsen, vil der gå mange år, før projektet er færdiggjort. Først i 2037 forventes hele havneudvidelsen at kunne tages i brug. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079