23948sdkhjf

Gymnasieelev opfinder bæredygtig skibsmaling til anti-fouling

Tungmetaller udvundet af gips fra forbrændingsanlæg kan anvendes i bæredygtig skibsmaling, der forhindrer fouling

Begroning på skibe (fouling) er en væsentlig udfordring for skibsfarten og hindres i vid udstrækning med brug af skibsmaling, der oftest indeholder giftige stoffer eller tungmetaller, der forhindrer fouling. 

Men nu har gymnasieeleven Alexandra Cotiga fundet en genvej til at anvende den gips der produceres af forbrændingsanlæg, men er fyldt med tungmetaller i anti-fouling skibsmaling.

Stor skala: Antifouling med ultralyd er godt for miljøet

Til daglig går Alexandra i 1.g på Bagsværd Kostskole og Gymnasium og i år stillede hun op i Unge Forskere-konkurrencen i kategorien Physical Science med sit projekt med anti-fouling skibsmaling udvundet af restproduktet fra forbrændingsanlæg.

Der er otte forbrændingsanlæg i hele Danmark, der alle ender med restproduktet gips. Gipsen er forurenet og kan ikke genanvendes men deponeres. 

Maling med ålegræssyre skal hindre begroning på skibe

Men Alexandra har udviklet en metode, hvor hun ved hjælp af opslæmning, elektrolyse og centrifugering kan rense gipsen, så den kan genanvendes og tungmetallerne udvindes. Tungmetallerne kan efterfølgende anvendes i anti-fouling skibsmaling, der blandt andet vil mindske friktionen, som forekommer under sejlads, og betyde et fald i brugen af brændstof.

Når gipsen opslæmmes i vand vil de klor- og metal-ioner, der tidligere var bundet i gipsen, blive skyldet ud i vandet. Efterfølgende kan tungmetallerne opsamles ved hjælp af elektrolyse.

DTU Kemi og Hempel vil æde sig ind på udviklingen af ny coating

Legeringen af tungmetaller kan herefter smeltes og centrifugeres, så de enkelte metaller separeres og kan indgå i fx skibsmaling.

Den rensede gips kan også genanvendes.

Dommerne i Unge Forskere er især imponeret over Alexandras evne til at formidle projektet og hendes mange bud på, hvordan projektet kan videreudvikles.

"Vinderprojektet udviser en særlig selvstændig og innovativ tilgang til at forsøge at løse den flersidet problemstilling ved skibsmaling, som har indvirkning på klima og havmiljø. Projektet adresserer denne problemstilling ved at undersøge muligheder for at lave maling på nye måder. Juryen var særlig imponeret over hendes formidlingsfærdigheder og evne til kommunikere projektet til et bredt publikum. Hun havde mange spændende ideer til, hvordan projektet kunne videreudvikle sig og til potentielle retninger for projektet," hedder det i begrundelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093