Gotlandstrafiken: Vi bør have konkurrence

Det de svenske myndigheder selv, som ejer det rederi, der nu får konkurrence fra Molslinjen på færgerne til og fra den store svenske ø ude i Østersøen. Og det er det svenske rederi helt indforstået med.
Jo flere aktører, des større chance for, at det samlede billede bliver lidt bedre Marcus Risberg, direktør for Destination Gotland
- Vi ser det som en naturlig udvikling, og der bør være konkurrence, siger Marcus Risberg, direktør for Destination Gotland, til Sveriges Radio P4 Gotland.
Destination Gotland er et datterselskab af Rederi AB Gotland, som igen ejes af Region Gotland, der er en del af den svenske stat. Rederi AB Gotland er det største rederi i Østersøen og opererer både passager- og godstransport på ruterne mellem Gotland og fastlandet samt mellem andre øer i Østersøen. Således er Destination Gotland indirekte ejet af Region Gotland.
Om udbuddet kommer til at betyde lavere priser for gotlændere og andre, som vil sejle til og fra Gotland, kan han ikke svare på, men bedre samlet set bliver det, mener han.
- Der er mange dimensioner i et udbud: Kapacitet, overfartstider, nærhed til fastlandet, men også billetpriser, naturligvis. Og generelt kan man vel sige, at jo flere aktører, der er med til at konkurrere, des større chance er der for, at det samlede billede bliver lidt bedre, siger Marcus Risberg.
Marcus Risberg kom til Destination Gotland for to år siden efter at have været adm. direktør for Tallink Silja AB og før det haft mange år inden for skibsfart i Silja-koncernen.