23948sdkhjf

Energikrise sender østjysk havn i ny salgsrekord

For fjerde år i træk kommer den kommunale erhvervshavn Grenaa Havn A/S, som er ejet af Norddjurs Kommune, ud med en rekordstor omsætning.

Specielt biomasse udgjorde en meget stor del af den bulk vare, der kom over kaj Henrik Carstensen, direktør

Da regnskabsåret for 2022 var gjort op, stod der 72,2 mio. kr. i omsætning og et nettoresultat på cirka 11 mio. kr.

Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Begge tal er større end året før. Grenaa Havn havde i 2021 en omsætning på 68,2 mio. kr, hvilket var en stigning på 12 procent i forhold til året før. Overskuddet for 201 lød på 10 mio. kr., og det var ligeledes en stigning i forhold til 2020.

Biomasse udgjorde meget stor del af bulk

Henrik Carstensen, direktør i Grenaa Havn A/S, er da også særdeles tilfreds med årets omsætning og resultat.

 Han peger især på én ting som har været specielt for 2022, nemlig biomasse.

- Sidste år gjorde sig navnlig bemærket indenfor bulk. Specielt biomasse udgjorde en meget stor del af den bulk vare, der kom over kaj. Det var et resultat, af den pludselig opståede energikrise som resulterede i, at der på kort tid skulle sikres råvarer-depoter til de danske varmeværker, siger Henrik Carstensen.

Også havnens bestyrelsesformand Bent Hansen er særdeles tilfreds.

- Det resultat ser jeg, og resten af bestyrelsen, naturligvis meget positivt på. Især set i lyset af, at 2022 på mange måder var et vanskeligt år, blandt andet på grund af den ulykkelige krig i Ukraine, som især fik energi- og brændstofpriserne til at stige. Og på toppen af det en inflation, som vi ikke har set højere siden 1982, siger Bent Hansen.

Grenaa Havn overrasket over egen salgsrekord

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078