Efter rekordregnskab: Væksten medfører et luksusproblem
De nye chefer har leveret virksomhedens største overskud nogensinde og ansætter på livet løs, men de mangler plads, efter ordrerne atter vælter ind
Af Frederik Marcus Overgaard, Nordjyske
I efteråret overtog Kim Bengtsen styrepinden på en af regionens helt store arbejdspladser fra stifteren Morten Vestergaard.
Det har efterladt den nye administrerende direktør med et luksusproblem.
For direktørskiftet skete ikke på grund af dårlig ledelse.
Et dugfrisk regnskab viser, at VMS Group sidste år tjente knap 20 millioner kroner. Det er virksomhedens største overskud nogensinde.