23948sdkhjf

Mange krydstogtskibe bruger dansk måleudstyr til at tjekke forurening

Tre ud af fire krydstogtskibe har i dag måleudstyr fra den danske maritime virksomhed Green Instruments. Udstyr, som måler alt fra forurenende udslip som svovl og kvælstof i udstødningsrøgen, til vaskevandet fra skibenes røgrensere samt lækage af olie i vandet.

Vi er overbeviste om, at lovgivningen bliver strammet yderligere i de kommende år Jeppe K. Møller, Green Instruments

Det oplyser Jeppe K. Møller, der er chef for Green Instruments i Florida. Virksomheden hører til i Brønderslev, hvor den har eksisteret i 24 år.

Green Instruments´ produkter kan blandt andet måle NOx, partikler, CO2 og SOx indholdet i udstødningsgasser og PAH-turbiditet og pH i vaskevandet i scrubbersystemer, og udstyret kan vise, om krydstogtskibene overholder de gældende grænseværdier. 

I de seneste år har rederierne vist stor interesse for lækageovervågning, der opdager olielækager i maskinrum og derfor kan medvirke til at forhindre brande om bord med risiko for miljøkatastrofe, tab af menneskeliv og tab af skib, oplyser virksomheden.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er stor interesse blandt rederierne for udstyr, der for eksempel kan overvåge udledninger fra skibenes skorstene.  Myndighederne stiller langt større krav til rederierne end tidligere, og vi er overbeviste om, at lovgivningen bliver strammet yderligere i de kommende år, uanset hvor i verden krydstogtskibene skal sejle, siger Jeppe K. Møller.

Store bøder eller forbud mod at sejle

Hvis krydstogtskibene for eksempel udleder flere partikler end tilladt, eller dokumentationen om bord er mangelfuld, risikerer rederierne at få store bøder. I værste fald bliver der nedlagt forbud mod, at skibene må sejle, hvilket naturligvis er en katastrofe for rederierne.

Kravene er især strenge ved sejlads i områder, som er ekstraordinært følsomme over for miljøpåvirkninger – for eksempel Alaska, som turister gerne vil opleve på grund af den storslåede natur.

- Krydstogtskibe sejler ved Alaska og en række andre sårbare områder rundt om i verden, hvor myndighedernes krav er skærpet markant. Branchen har derfor brug for udstyr, der gør det let for dem at synliggøre, at de overholder reglerne, siger Jeppe K. Møller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156