23948sdkhjf

Semco Maritime indgår strategisk partnerskab med Danmarks næststørste olie- og gasproducent

Energiselskabet BlueNord, også kendt som Noreco Oil Denmark eller Noreco, og ingeniør- og entreprenørvirksomheden Semco Maritime har indgået en strategisk partnerskabsaftale med henblik på at identificere, udforske og undersøge muligheder inden for olie- og gasområdet.

BlueNord er den næststørste olie- og gasproducent i Danmark med en portefølje bestående af fire hubs og 11 producerende felter, hvoraf tre hubs i øjeblikket er aktive og en hub er under genudvikling.

Det strategiske partnerskab er et første skridt i eventuelt at forfølge mulige projekter på tværs af varierende modenhedsfaser fra udforskning over undersøgelser og forberedelse til eksekvering og drift.

- Vi er utroligt stolte over at indgå dette strategiske partnerskab med et særdeles anerkendt energiselskab som BlueNord, og vi ser store muligheder i olie- og gasområdet i de kommende år. Vi bringer vores ekspertise og erfaring i spil i partnerskabet og ser frem til et godt og tæt samarbejde med vores dygtige partnere i BlueNord, når vi sammen gør en indsats for at levere sikker drift og stabil energiforsyning, siger senior vice president, oil & gas, Semco Maritime, Anders Benfeldt.

Etablerer solidt fundament

Aftalen gør BlueNord og Semco Maritime i stand til sammen at forfølge konkrete muligheder, såsom at overtage driften af allerede eksisterende aktiver, udvikle og drive nye felter eller foretage andre relevante investeringer eller øvrige relaterede aktiviteter til begge parters fordel.

Semco Maritime vil have ansvaret for den daglige drift af topside-faciliteter og opgaver inden for produktionsoptimering, vedligeholdelse og integrity planning, modifikationer, indkøb, logistik og lager samt emergency response.

- Aftalen etablerer et solidt fundament for videreudvikling af parternes samarbejde og evner inden for både drift og innovation. For BlueNord er dette et konkret og vigtigt skridt i vores løbende udvikling for at sikre maksimal og langsigtet værdiskabelse fra vores eksisterende aktiver og muligheder. Siden 2019 har Danmark været et kerneområde for os, og hvor vi har vores langsigtede ambitioner. Med denne aftale fortsætter vi med at opbygge vores evner, så vi kan levere den energi, som Europa har brug for nu og i fremtiden, siger Marianne Eide, chief operating officer, BlueNord.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094