23948sdkhjf

Rusland affyrer missiler mod falsk krigsskib i Det Japanske Hav

Den russiske flåde har med succes ramt et testmål i Det Japanske Hav med to krydsermissiler, oplyses det

Ruslands flåde har affyret to supersoniske antiskibsmissiler mod et testmål i Det Japanske Hav.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium tirsdag.

- Skibe fra stillehavsflåden affyrede Moskit-krydsermissiler mod et falsk fjendtligt havmål i Det Japanske Hav, oplyser ministeriet i en erklæring på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet oplyser videre, at det simulerede missilangreb blev lanceret fra to både mod et "falsk fjendtligt krigsskib" omkring 100 kilometer borte.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

- Målet blev med succes ramt direkte af to Moskit-krydsermissiler, står der i erklæringen.

Missilet af typen P-270 Moskit er et supersonisk mellemdistance-krydsermissil af sovjetisk oprindelse. Det er i stand til at bære et atomsprænghoved og tilintetgøre et skib inden for en radius af op til 120 kilometer.

Natos navn for missilet er SS-N-22 Sunburn.

Ifølge det russiske forsvarsministerium fandt øvelsen sted i Peter den Store-Bugten i Det Japanske Hav.

Hverken Japan eller USA har tidligt tirsdag morgen dansk tid kommenteret hændelsen.

Testaffyringen kommer, en uge efter at to russiske bombefly, som er i stand til at bære atomvåben, overfløj Det Japanske Hav i mere end syv timer.

Den russiske regering kaldte hændelsen "en planlagt flyvning".

Flyene var af typen Tupolev Tu-95MS. Disse bruges jævnligt af Rusland over internationalt farvand i Arktis, Nordatlanten og Stillehavet som en styrkedemonstration, skriver Reuters.

Overflyvningen tirsdag i sidste uge fandt sted, lige som den japanske premierminister, Fumio Kishida, havde indledt et besøg i Ukraine.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Sorte huller i havbunden - Nu skærpes miljøvilkår for opsugning af råstoffer
Vejle Erhvervshavn sætter skarpe klimamål
Nye flaskehalse truer søtransporten af containere
Elektrisk minifærge på foils på vej til Vejrø
Ekspert i opråb: Èt rederi alene vil lægge beslag på 11 energiøer
Selvsejlende færge har lagt fra land i Stockholm for første gang
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109