Skibsdesigneren Tage Wandborg (1923-2023) er død.
Gennem en lang og imponerende karriere blev Wandborg en lysende inspirationskilde for sine kollegaer i branchen og efterlader sig en perlerække af ekstremt smukke færger og krydstogtskibe.
Wandborg blev født i Snekkersten ved Helsingør i 1923, og tog som teenager arbejde på Helsingør Skibsværft & Maskinbyggeri, og uddannede sig siden på ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum, hvorfra han tog afgangseksamen i 1944.