14 gange rundt om en atletikbane. Så langt rækker denne gummiløsning.
En udskåret gummistrimmel er i sig selv ikke nogen svær opgave, men når der skal skæres det der svarer til 5,6 km strimler i forskellige bredder, ville vi nok synes opgaven var lidt omfattende, hvis ikke vi havde vores digitale cutter.
Heldigvis klarer vores digitale cutter opgaven lynhurtigt, og sikrer at de 560 strimler udskæres ultra-præcist og ensartet. Gummistrimlerne skal bruges som mellemlag på en platform til et havmølle-fundament.
Efter vores digitale cutter har udskåret strimlerne, ruller vi dem sammen og pakker dem ned, sorteret efter størrelse, så det er nemt for kunden at pakke ud og tage i brug.