23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Søfartsstyrelsen lancerer trivselskampagnen “Let's work with Respect”

Mandag den 15. juni 2026 lancerede Søfartsstyrelsen en ny trivselskampagne, som er et af tiltagene, der blev besluttet efter præsentationen af en rapport om chikane og mobning i den danske handelsflåde.

Udløber
1. august 2027

Lanceringen foregik hos Danske Rederier, hvor Anne Windfeldt Trolle, direktør for arbejdsmarked, ansættelsesret og overenskomster hos Danske Rederier samt bestyrelsesformand for SEA HEALTH & WELFARE, bød velkommen. Sammen med Rikke Wetter Olufsen, vicedirektør hos Søfartsstyrelsen, rammesatte hun kampagnens formål og elementer.

“Det vigtigste formål med kampagnen er, at den sætter tanker i gang hos de søfarende. Det kan åbne op for gode samtaler og give de søfarende et fælles sprog, og det kan gøre det lettere at stille hinanden disse spørgsmål: Hvordan taler vi egentlig til hinanden, hvordan siger vi fra, hvordan tager vi imod nye kolleger, og hvordan sikrer vi, at alle føler sig som en del af fællesskabet,” fastslog Anne Windfeldt Trolle i sin velkomsttale.

Hun påpegede, at vi skal turde tale om tonen på skibene, om hierarkierne, om grænserne og om hvorfor det er svært at sige fra.

"Samtidig skal vi også huske det positive: at der allerede er rigtig mange, der arbejder intenst med det, og at langt de fleste på skibene, i rederierne og så videre faktisk gerne vil have, at der er en god tone på arbejdspladsen," sagde Anne Windfeldt Trolle.

I sit indlæg pointerede Rikke Wetter Olufsen det brede samarbejde om kampagnen

“Kampagnen udspringer af den undersøgelse, der i 2023 blev præsenteret og viste, at vi langt hen ad vejen gør det godt i branchen, men at vi kan blive endnu bedre til at forebygge chikane og mobning. Det blev afsættet for denne kampagne, som er et af flere initiativer, der fulgte op på rapporten. Forhåbentlig kan den medvirke til at understrege, at dansk søfart er en branche, der tager udfordringerne alvorligt og arbejder på at løse dem,” sagde hun.

“Når vi taler om sikkerhed til søs, er vi altid meget fokuseret på, at udstyret og motoren fungerer. Måske glemmer vi dog stadig, at sikkerhed også udspringer af hvordan vi behandler og støtter hinanden, og at vi har tillid til hinanden. Uden tillid er der faktisk heller ikke ret meget sikkerhed om bord på skibene,” pointerede Rikke Wetter Olufsen.

Kampagnen er udviklet i samarbejde mellem Danske Rederier, arbejdstagerorganisationer og Søfartsstyrelsen.

Se filmen og læs mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside her

Danske Rederier og Søfartsstyrelsen sender en pakke med kampagnemateriale og merchandise ud til alle de omkring 700 danske skibe verden over. 

SEA HEALTH & WELFARE
Højnæsvej 56
2610 Rødovre
Rødovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28878923

Kontaktperson

TL
Troels Leth
Kommunikationsansvarlig
tle@shw.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|