23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny samarbejdsaftale om fælles udbud af kurser

SIMAC og Marnav er gået sammen om et fælles udbud af kurser og kursusudvikling. Sammen vil de to maritime uddannelsesinstitutioner udvikle udbuddet af sydfynske maritime kurser, for at kunne tilbyde de bedste maritime kurser på markedet.

 Ny samarbejdsaftale om fælles udbud af kurser mellem Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) og Marstal Navigationsskole (Marnav)


Ny fælles kursusplatform

’Maritime Training of Southern Denmark (MTSD)’ er navnet på den nye fælles kursusplatform, der skal være omdrejningspunkt for samarbejdet. Fremover vil kurser, der udbydes af SIMAC eller Marnav, være tilgængelige på platformen. 

Gennem etableringen af ’Maritime Training of Southern Denmark’ er vores mål dels at være danske rederes foretrukne kursuscenter, dels at blive en betydende kursusudbyder i Nordeuropa. MTSD vil kunne løfte alle kursustyper indenfor den maritime sektor, fra tekniske kurser, over specialskibskurser til ledelses- og driftskurser til hele den maritime industri. Dette ses ikke mindst på den simulatorkapacitet som den nye platform råder over, i kraft af fem full-mission broer og to full-mission maskinrum.  

Stærkt maritimt kursusudbud

Med denne aftale vil det maritime kursusudbud i Danmark blive udviklet betydeligt, da der på begge institutioner er en unik maritim ekspertviden. Nyeste viden om krav og udviklings­tendenser inden for branchen vil være en naturlig del af kursusudviklingen, ligesom en bred vifte af standardkurser altid vil være tilgængelige. På den måde vil det nye MTSD dække hele branchens behov.   

Jeppe Carstensen, Rektor, Marnav, udtaler: ”Vi er meget tilfredse med at have indgået dette samarbejde med SIMAC. Begge institutioner er stærke spillere inden for maritime kursusudbud. Ved at gå sammen om at etablere ’Maritime Training of Southern Denmark’ bliver vi endnu stærkere. ” 

Jesper Bernhardt, Direktør, SIMAC, udtaler: ”Vi har altid haft et godt samarbejde med vores naboer på Marnav. Nu går vi skridtet videre og etablerer en fælles kursusplatform. Sammen kan vi tilbyde de stærkeste og bredeste kompetencer inden for maritime kursusudbud. ” 

For yderligere information kontakt:
Jeppe Carstensen, Rektor, MARNAV, tlf. 23421075
Jesper Bernhardt, Direktør, SIMAC, tlf. 72215510

 

 

Marstal Navigationsskole
Ellenet 10
5960 Marstal
Ærø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25849922
P nummer: 1003408000

Send til en kollega

0.047