23948sdkhjf

Større byggeprojekter har stor gavn af at etablere en Camp

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Ajos har i forlængelse af sin store fokus på byggepladsindretning og drift udviklet Camp-løsninger til større byggeprojekter.

Det betyder, at Ajos opbygger en mini-by i pavilloner med kvalitetsboliger, der rummer både praktiske og sociale faciliteter til et helt projektforløb.

Kampen om den dygtigste arbejdskraft udkæmpes på alle slagmarker. Én af dem er boligforholdene under et stort byggeprojekt. Boligerne skal være af høj kvalitet for at tiltrække attraktiv arbejdskraft, såvel som de skal have karakter af permanent byggeri, og så skal der være de nødvendige praktiske faciliteter, så man får klaret vask, sundhedsbehandlinger og fitness i hverdagen. Og der må også gerne være en fælles kantine og faciliteter til et ordentligt fritidsliv.

Alt det kan opbygges i Ajos’ nye Camp-løsninger, som kan opføres til alle størrelser projekter, hvad enten det handler om 30 eller 5.000 medarbejdere, og byen kan løbende skaleres op og ned, så omkostningerne svarer til de aktuelle behov.

- Når vi har udviklet et egentligt koncept til dette, hænger det sammen med vores unikke erfaringer fra pavillonløsninger kombineret med vores solide erfaring med byggepladsetablering og drift. Ved private lejemål til medarbejdere på kroer, i sommerhuse eller på campingpladser har man ofte stort tidsspil pga. transport - og store efterregninger ved fraflytning. Ajos holder løbende opsyn og tager eventuelle skader undervejs. I det hele taget er vi i stand til at opbygge en camp særdeles konkurrencedygtigt i forhold til andre projekt-boligløsninger, siger entreprisechef Lars Muldbak, Ajos.

Afdelingschef for skure, moduler og pavilloner, Henrik Clausen ser store forskelle på normale pavilloner og camps.

- Ved sædvanlige pavillonløsninger benytter brugerne dem oftest kun i dagtimerne. Og i forbindelse med Camps er det primært i fritiden og om natten, at brugerne anvender pavillonerne. Det stiller nogle helt andre krav. Eksempelvis skal disse camps leve op til skærpede brandkrav, fordi projektmedarbejderne skal overnatte i pavillonerne, siger Henrik Clausen.

- Ideen med camps er, at beboerne skal bo bedre end i de alternative løsninger, hvad enten det er hoteller, sommerhuse, huse, vandrerhjem, campingvogne, eller lignende.

- Vi kan opbygge fællesfaciliteter, så beboerne kan hygge sig og skabe et fællesskab i fritiden. Det kan være i form af lokaler til fritidsaktiviteter, en biograf, internetcafé, butikker, frisør og meget andet. Efter kundens ønske kan vi designe byggeriet næsten fuldstændigt efter ønske. Vi kan efter ønske også bygge lokaler til en kantine eller opføre værelserne som enkeltværelser eller dobbeltværelser, og vi kan beklæde pavillonerne udvendigt, så de falder bedst muligt ind med omgivelserne, siger Henrik Clausen.

Lars Muldbak fortæller, at én af tankerne med camp-løsningerne er at opbygge camps i forbindelse med eksisterende lokalefaciliteter.

- Det kan være en kro, et hotel eller det kan være en campingplads, der lægger grund til camp-løsningen og dermed opnår en stor ekstra omsætning.

- For bygherren eller entreprenøren er det afgørende at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere, og ved at have dem samlet i en camp giver det mulighed for at projektets medarbejdere kan knytte stærke sociale bånd, benytte fælles transport og modtage informationer via infoskærme i Camp’en. Alt sammen med til at effektivisere rammerne omkring projektet, hvilket i høj grad er med til at styrke bundlinjen, siger Lars Muldbak.

Ajos opfører efter BR15 og i nogle tilfælde efter endnu skrappere krav. Pavillonerne er forberedt til avanceret styring af klimaet, de har alle gulvvarme, og de er godkendt efter gældende krav til energiforhold, isolering og brandhæmning, og de kan tilsluttes den stedlige varmeforsyning.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, moduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Stoerre-byggeprojekter-har-stor-gavn-af-at-etablere-en-Camp-2-900x600

Send til en kollega

0.149