23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Topscore i BNKI rapport til DS Stålkonstruktion

DS Stålkonstruktion har scoret topkarakter i kundetilfredshed på byggeriet JYSK Park i Silkeborg

DS Stålkonstruktion var med som én af de store entreprenører på projekt JYSK Park i Silkeborg og har leveret 680 tons bærende stål til tribuner, tag, lysmaster, trapper og værn samt bærende konstruktioner til servicebygningen.

Bülow Management, har for kunden, i forbindelse med opførelsen af projektet udarbejdet en BNKI (Byggeriets Nøgletals og KundeIndeks) evalueringsrapport. DS Stålkonstruktion er stolte af at have opnået en topscore på 5 på kundetilfredshed.

"Vi har fra starten af processen haft en rigtig god dialog med de andre underleverandører, så vi skulle ikke lave store ændringer undervejs. Derfor har vi bygget fuldstændig efter planen og uden problemer. Det er jo altid både det bedste og det billigste," fortæller projektleder Kenny Ursin.

Omkring 20 medarbejdere fra DS Stålkonstruktion har haft deres gang på pladsen i løbet af byggeriet.

"Der har været mange forskellige faggrupper på projektet og vi er meget afhængige af, at alle entreprenører gør et godt stykke arbejde og overholder aftaler," fortsætter Kenny. "Tidsplanen er blevet overholdt og det skyldes ikke mindst et fantastisk team fra DS Stålkonstruktion, der hele tiden har været på forkant med opgaverne. Der har været en god kommunikation og en konstruktiv projektstyring – det er også den feedback, jeg får fra de andre aktører”, slutter Kenny.

Det effektive samarbejde resulterer i en unik, høj kundetilfredshed. Rapporten vil blive anvendt til dialog og læring til fremtidige projekter hos DS Stålkonstruktion.

DS Stålkonstruktion A/S
Samsøvej 2
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25130979
P nummer: 1001799816

Send til en kollega

0.078