Connect Køge besøger BAC Impalloy
Torsdag den 13. november fik BAC Impalloy besøg af 30 erhvervsledere fra Køge og omegn i forbindelse med et erhvervsnetværksmøde arrangeret af Connect Køge.
Formålet med besøget var at styrke netværk og vidensdeling blandt lokale virksomheder og samtidig give deltagerne et indblik i nogle af de specialiserede industrivirksomheder, der har base i området.
Under besøget fik erhvervslederne en rundvisning i produktionen i Køge og et nærmere indblik i, hvordan BAC Impalloy arbejder med innovation, kvalitet og bæredygtighed i hele værdikæden – fra eget støberi og laboratorie til færdige løsninger leveret til kunder i hele verden.