Sådan ser en lugepakning ud til et havmølle-fundament
I denne uge får I et lille kig fra vores offshore-afdeling. Her producerer vi vores løsninger til vindmøller, havmølle-fundamenter og transportløsninger til energisektoren.
På billederne ser I en tætningsløsning til en luge, som er monteret ved havmølle-fundamentets indvendige servicetunnel som fører op til en af de indvendige arbejdsplatforme.
Vi har udskåret fladpakningerne på en af vores digitale cuttere for at opnå de korrekte dimensioner og placeringer af huller. Efterfølgende var de forbi vores varmvulkaniseringsafdeling for at fastgøre dem til lugerne.
Se flere billeder af pakningerne her.
Med vores varmvulkanisering opnår pakningerne den stærkeste mulige vedhæftning, som er langt stærkere end limning. Det giver fladpakningerne en forbedret holdbarhed og levetid, som lever op til de strenge krav i offshore- og vindmølleindustrien.
Du kan også se endnu flere løsninger indenfor gummi, plast og skum som vi har produceret gennem tiden lige her.