En metode til at forbedre holdbarhed og ydeevne for en pakning
For os er en pakning ikke bare en pakning. Det er en tætningsløsning, der med sine egenskaber er afgørende for den samlede applikation – og det gælder også for disse blå pakninger.
Den færdige tætningsløsning skal anvendes i et produktionsanlæg, der fremstiller emballagebakker til fødevarer, og skal kunne bidrage til fremstilling af flere millioner emballagebakker i sin levetid. Derfor er kravene til dens holdbarhed og ydeevne høje.
Én måde at sikre pakningen den bedste holdbarhed og ydeevne på er gennem selve fremstillingsmetoden. For at opnå dette har vi støbt pakningen direkte på den komponent, hvorpå den skal monteres i applikationen. Det giver pakningen en uovertruffen vedhæftning, der er langt stærkere end limning. Det minimerer risikoen for, at pakningen afviger fra sin placering, hvilket kan påvirke dens ydeevne, og sikrer en så lang holdbarhed som mulig.
Du kan også se endnu flere løsninger indenfor gummi, plast og skum som vi har produceret gennem tiden lige her.