23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Festdag for pakkeposten

Torsdag den 8. juni 2017 var der rejsegilde på HUB’en – PostNords pakke- og godsterminal i Køge

Det var en fin fest, der traditionen tro bød på pølser, kranse, flag og taler for byggeriet og de ca. 100 håndværkere, der i øjeblikket bemander pladsen.

 HUB’en er det ene af to projekter, som DS Flexhal bygger for PostNord. Samlet set bygges der 56.000 kvadratmeter fordelt på 31.000 kvadratmeter ”TPL” – et tredjeparts logistiklager og 25.000 kvadratmeter pakke og godsterminal – ”HUB”.

 Fra PostNords side fremhævede Jesper Friisberg, at TPL- og HUB-byggerierne er et led i firmaets nye strategi om at flytte virksomhedens kernekompetencer fra brevpost over til pakkepost.

 Asbjørn Henriksen, projektchef ved DS Flexhal fremhævede et par nøgletal, der vidner om byggeriets størrelse – over 2 kilometer facademur, 75.000 kvadratmeter belægning, 26 kilometer stålrør til varme- og sprinklerinstallationer og 93 kilometer kabler til lys, kraft og styring.

 Asbjørn Henriksen udtrykte endvidere meget stor tilfredshed med et konstruktivt samarbejde der hersker på byggepladsen. For en måned siden var der kun et gulv på 25.000 kvadratmeter i huset. Siden er der monteret en stor del af facaderne, de bærende stålkonstruktioner og de første 1.000 kvadratmeter tag er allerede tæt. Samarbejdsånden betyder, at byggeprocessen går hurtigere end forventet.

 

 

DS Flexhal er en del af DS Gruppen A/S
DS Gruppen er en af Nordeuropas førende industrikoncerner inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri.

Hovedsædet ligger i Hobro, og alle koncernens selskaber fungerer som selvstændige virksomheder, der er markedsledende inden for hvert sit forretningsområde.

DS Gruppens virksomheder spænder over mange forretningsområder, som dog har en fælles værdiforståelse og erfaring inden for projektering, produktion og montage af komponenter i stål og beton.

Og det skaber synergi og sammenhæng på tværs af koncernen.

DS Flexhal
Samsøvej 2
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25130979
P nummer: 1009763666

Send til en kollega

0.047