23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Omsætningsrekord i EMRI A/S

EMRI præsenterer det bedste regnskab i virksomhedens historie. Efter at have klaret sig i gennem vanskelige år under finanskrisen, præsenterer den nu 45 år gamle virksomhed i 2016-17 virksomhedens bedste omsætningsresultat nogensinde

Herlev, 9. juni 2017 – I den maritime branche, hvor mange virksomheder har oplevet en krise gennem de sidste mange år, har EMRI formået at holde kursen og skruen i vandet med en fyldt ordrebog. Claus Nørtoft Thomsen, CEO hos EMRI, siger:

“Vi har haft travlt, og har nok været et af de få firmaer i branchen, der har været heldige med en stor ordreindgang. Folk kender os som et firma, der leverer kvalitetsprodukter til tiden, og dette ry har hjulpet os i gennem en svær periode for mange konkurrenter”

Effektive medarbejdere
    Med en omsætning på 55 mio. kr. i regnskabsåret 2016-17, kan EMRI se tilbage på et år, hvor der har været fuld fart på udvikling, produktion og aflevering baseret på en stab af dygtige og dedikerede medarbejdere. Omsætningen på 55 mio. kr. er en mere end en fordobling af omsætningen i forhold 2012-13. Den ekstra produktion har betydet, at EMRI måtte ansætte flere nye medarbejdere i 2016, og den fremtidige ordrebeholdning betyder, at EMRI kan fortsætte denne positive udvikling i 2017-18.

EMRI – Electronic & Marine Research Industries:
      EMRI er en dansk teknologivirksomhed i den maritime sektor, der blev grundlagt i 1972. EMRI har været verdensførende i udviklingen af analoge styring- og rorkontrolsystemer til forbedring af skibes styreegenskaber og dermed en væsentlig reduktion af olieforbruget ombord. I mere end 45 år har EMRI leveret autopiloter, joystick/DP-systemer, komplette styrekontrolsystemer samt meget andet til alle typer af skibe i den maritime branche.

EMRI A/S
Marielundvej 37A
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41426799
P nummer: 1003048904

Send til en kollega

0.078