23948sdkhjf
Del siden
Annonce

iSeries automatiserede plasmaskæresystem med skærehoved.

Boost produktivitet, ydeevne, pålidelighed og skærekvalitet for skæresystemet ved at opgradere til nyere teknologi.

ESAB Welding & Cutting (www.esab.com) tilbyder nye kunder med eksisterende ESAB-skæresystemer muligheden for at opgradere og drage fordel af bedre produktivitet, pålidelighed og skærekvalitet. Tusinder af kunder over hele Europa kan drage fordel ved at opgradere deres plasma-, laser- og oxygenskæresystemer til nyere teknologi da nogle ældre systemer kan have været i drift i 30 år eller mere. Kunder med meget gammelt udstyr opfordres til at opgradere for at forbedre maskinydelsen, pålideligheden, produktiviteten og skærekvaliteten.

De muligheder, der er til rådighed for de enkelte kunder, afhænger af specifikationerne på deres eksisterende udstyr og det ydelsesniveau, de forventer af en opgradering. Typiske projekter omfatter en ny CNC-styring og et plasmasystem, andre opgraderinger kan inkludere plasma- eller oxygenskærehoveder og lasersystemet. I visse tilfælde kan kunder også ønske at udskifte Liniære guider, lejer, servomotorer og servodrev.

Der er kunder, der samtidigt udnytter muligheden for at tilføje nyt udstyr til afsugning af støv/gasser og få opdateret sikkerhedsstyringssystemer. Man opnår i mange tilfælde ved en opgradering til nye strømkilder forbedring af systemets energieffektivitet.

Naturligvis vil forbedringen i ydelse være forskellig fra maskine til maskine, afhængigt af den eksisterende teknologi og hvilke komponenter der udskiftes, ét eksempel er en ældre plasmaskæremaskine, der bruges til rustfrit stål. Ved eftermontering af strømkilde som en iSeries plasmaskærer, som bruger vandtåge-sekundærproces (WMS™) med nitrogen som plasmagas og postevand til skærmning, kan kunderne drage fordel af op til tre gange hurtigere skæring, en finish i højere kvalitet, som ikke kræver efterbehandling før videre bearbejdning og højere produktivitet via reduceret nedetid på grund af skift af forbrugsdele. Man kan gennemgående reducere omkostningerne pr. snit med op til 20 %.

Kunder der skærer tyndt eller mellemtykt
(1-15 mm) blødt stål kan også høste væsentlige fordele ved at installere en ny iSeries plasma-strømkilde, primært på grund af det meget renere snit i sammenligning med ældre plasmasystemer. En anden populær mulighed ved eftermontering af skæresystemer med ny teknologi er CNC-systemet med den berøringsfølsomme vision t5-skærm. Den intuitive betjenings-wizard er nem at lære at bruge, så brugere, som ikke er fortrolige med automatiseret plasmaskæring, kan meget hurtigt begynde at tjene penge med deres nye udstyr. Den indbyggede EasyNest funktion hjælper også med til at optimere udnyttelsen af plader og EasyShape-programgeneratoren gør det enkelt at importere DXF- eller DWG-komponenttegninger til optegning af skærespor.

Hvis en kunde overvejer, hvad fordelen vil være ved at opgradere deres skæremaskine, kan ESAB arrangere besøg af en repræsentant, der kan se på den eksisterende maskine og hvordan den aktuelt bruges og derudover vurdere potentialet for øget kapacitet i tilfælde af en opgradering. Der kan udarbejdes et tilbud sammen med foreliggende dokumentation, så kunden kan beregne det forventede afkast på investeringen. Enkle eftermonteringer kan foretages på arbejdsstedet på mindre end en uge, mens mere komplekse eftermonteringer eller moderniseringer kan tage op til en måned eller mere og kan betyde, at maskinen skal indleveres til ESAB eller en lokal leverandør

ESAB Welding & Cutting er anerkendt som førende indenfor svejsning og skæring. Kunder over hele verden udnytter fordelene ved anerkendte processer til svejsning og skæring, revolutionerende teknologier indenfor mekaniseret skæring og automatisering, ESAB's svejsematerialer, udstyr og tilbehør. For mere information gå til www.esab.com eller ring 36 30 01 11.
PR-38413

ESAB A/S
C.F. Tietgens Vej 7B
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10244714
P nummer: 1002888841

Kontaktperson

LH
Lars Hansen
Produktchef Skæring
+45 61 63 74 41 lars.hansen@esab.dk

Send til en kollega

0.078