Thyborøn Havn tager grønne skridt med BAC Impalloys Low-Zinc™️ anode
Thyborøn Havn har indgået et samarbejde med BAC Impalloy for at teste virksomhedens banebrydende Low-Zinc™️ aluminium-anode.
Dette skridt er en del af havnens langsigtede strategi om at blive mere bæredygtig og CO₂-neutral, samtidig med at de sikrer optimal korrosionsbeskyttelse af deres infrastruktur.
Den innovative Low-Zinc™️ aluminium-legering, udviklet af BAC Impalloy, tilbyder markant højere kapacitet og længere levetid pr. kg anode. Dette reducerer ikke blot udskiftningsfrekvensen, men mindsker også miljøpåvirkningen og omkostningerne. Med sit lave zinkindhold bidrager anoden til en mere bæredygtig løsning. Zink er kategoriseret som et giftigt, ” let tungmetal” som forurener vandmiljøet.
Grønne ambitioner i Thyborøn
Thyborøn Havn har store ambitioner om at blive en bæredygtig havn, herunder målet om at blive CO₂-neutral. Initiativer som fossilfrie køretøjer og affaldssortering er allerede på tegnebrættet, men havnen arbejder også på at finde innovative løsninger til de dele af driften, hvor grønne alternativer endnu ikke er fuldt udviklede.
Havnen ser testningen af Low-Zinc™️ anoden som et vigtigt skridt i denne retning. "Vi vil gerne gøre vores del for den grønne omstilling. At skibsfarten er en af de mest miljøvenlige transportformer, giver os et ansvar for at tage grønne valg, hvor vi kan," siger Christian Vrist, Technical Manager i Tyborøn Havn.
Effektiv korrosionsbeskyttelse og miljømæssige fordele
Low-Zinc™️ anoden beskytter effektivt havneinfrastrukturen mod korrosion, hvilket forlænger levetiden på kajerne og minimerer behovet for vedligeholdelse. "Den sammensætning, som BAC Impalloy har udviklet, giver rigtig god mening for os. Vi kan måle spændingen med elektroder og se, at beskyttelsen er meget høj," fortæller Christian Vrist.
Med dette samarbejde beviser Thyborøn Havn, at de ikke blot har ambitionerne, men også viljen til at teste og implementere innovative løsninger, der kan fremme bæredygtighed og effektivitet.
"Vi er meget tilfredse med resultaterne indtil videre. Det er en løsning, der både gavner os og miljøet," afslutter Christian Vrist.
Der kan læses mere om BAC Impalloys Low-Zinc™️anode på deres hjemmeside