Høj Nordic Marine Contractor afslutter maritimt projekt i Polen - Stettin
Høj Nordic Marine Contractor har netop afsluttet et maritimt anlægsprojekt i Polen. Projektet åbner op for videre udvikling af selskabets aktiviteter i landet.
Projektet, der omfattede uddybning og pumpning af ca. 33.000 m3 materiale i forbindelse med forberedelsesarbejder for udlægning af geo-tubes der skulle fyldes med beton, blev gennemført med brug af skibene Aase Høj, Alberte Høj, samt pumpestationen Veluwe.
Projektet startede den 2. juli, strakte sig over ca. 40 dage og omfattede både uddybningsarbejde og indpumpning af det opgravede materiale til et spulefelt 1 sømil fra arbejdsområdet.
Projektet var en stor succes, præget af et stærkt samarbejde med kunden, herunder en gnidningsfri dialog og effektiv udførsel af opgaverne. Den positive erfaring skaber et solidt fundament for at udbygge selskabets polske tilstedeværelse og flere maritime anlægsprojekter i landet.
Kontakt for yderligere information: Michael Normann, Adm. Direktør, +45 2373 4241
Læs hele historien her.