23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Norisol køber aktiviteterne i ”Havnens Skibsbyggeri”

Norisol udvider i Hirtshals, og supplerer dermed deres Region Nord med en afdeling tæt på kunderne og med lokal arbejdskraft

I det nordvestlige hjørne af Danmark har Havnens Skibsbyggeri i årtier været en bastion indenfor renovering og bygning af skibe. Virksomheden har en rig historie, imponerende kundeliste og unik ekspertise inden for faget. Bag virksomheden står brødrene Carsten og Torben Kristensen, som i 1991 overtog firmaet efter deres far. Med baggrunde som henholdsvis skibstømrer og hustømrer har de drevet virksomheden i en kvalitetsbevidst ånd, som gør, at kunderne ofte kommer igen med nye projekter. Havnens Skibsbyggeri har altid været kendt for deres høje standard og den personlige kontakt.

"At blive en del af Norisol A/S er virkelig en spændende mulighed for os. Det markerer en ny fase i vores historie. Noget vi sætter pris på ved det nye samarbejde, er Norisols stærke værdigrundlag og dét at vi deler den samme holdning til kvalitet, pålidelighed og kundepleje. Derudover er det fantastisk at vide, at vi bliver en del af en stor virksomhed, der har et velrenommeret omdømme i den maritime branche." – udtaler Torben, som var den ene ejer af ’Havnens Skibsbyggeri’.

"Vi har set Havnens Skibsbyggeri vokse og trives, men at blive en del af Norisol er som at indgå i en større, maritim familie. Samtidig er Norisol også en virksomhed, som er professionel og som vægter godt håndværk højt. Vi plejer jo at sige, at vi udfører arbejdet med samme grundighed og øje for detaljen, som var det hjemme hos os selv, vi byggede. Det er en af grundene til, at vi ofte bliver anbefalet til andre. Og det er også det Norisol er kendt for." – siger Carsten, som er den anden ejer af ’Havnens Skibsbyggeri’

”At valget netop er faldet på Hirtshals, er langt fra tilfældigt. Det er en del af vores strategi om at være så tæt på kunderne som overhovedet muligt. Der er stor mulighed for vækst i Hirtshals Havn og den omsluttende industri i Hirtshals og Hjørring, og dermed et stort potentiale. Med udgangspunkt i Hirtshals vil Norisol nu være i stand til at kunne levere lokal arbejdskraft, så vi kan tilbyde en bedre service til konkurrencedygtige priser.”

Lokalt nærvær og forankring baseret på medarbejdere med dybe, lokale rødder og stor viden om branchen udgør en hjørnesten i Norisol. Vi tror, at god service skabes gennem tætte menneskelige relationer. Og netop medarbejderne er nøglen til, at det nu er muligt at indtage et større, geografisk marked i Nordjylland. Vi har allerede tiltrukket flere erfarne montører til afdelingen og modtager gerne flere ansøgninger.” – udtaler direktør for Region Nord, Vagner K. Jensen.

”Norisol er kendt for kvalitet, fleksibilitet og kundetilfredshed. Og derfor har vi også langvarige kunderelationer, som har fulgt os i de over 45 år, vi har været i branchen. Vi ser meget frem til at vedligeholde og etablere nære kunderelationer i Hirtshals og omegn. For os handler det om at have et godt partnerskab, hvor vi er fælles om projekterne og tager ansvar for, at de bliver gennemført bedst muligt.” tilføjer Vagner K. Jensen.

Hirtshals-afdelingens adresse er: Vodbindervej 4, 9850 Hirtshals

 

Yderligere information:
Vagner J. Jensen, Direktør Region Nord, vaje@norisol.com, Mobil 2525 9275
Dorthe Absalon, HR- og Kommunikationschef, doab@norisol.com, Mobil: 4178 4146

 

Om Norisol

Norisol er totalleverandør til marinebranchen og udfører alt apteringsarbejde – lige fra teknisk isolering til skotter, lofter og dørk, samt komplet indretning og montering af faste og løse møbler. Vi leverer store og små materialepakker til skibsfartøjer inden for blandt andet fiskeri, offshore og passagerfærger. Det er typisk den høje kvalitet og muligheden for fleksibelt design, som gør disse materialepakker attraktive for kunderne.

Vi tilbyder løsninger, hvor mange års erfaring kombineres med faglig nytænkning. Vores erfaring indenfor produktion og montage sikrer en robust og holdbar kvalitet. 

 

Norisol A/S
Smedeland 11
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK80149212
P nummer: 1016486112

Kontaktperson

Dorthe Absalon
HR- og Kommunikationschef
+45 41784146 doab@norisol.com

Send til en kollega

0.046