Se vores store og specielle renovering hos Aalborg Forsyning
Vi er for alvor tilbage fra sommerferie, og vores produktion kører igen for fuld damp.
Lige inden vi gik vi på sommerferie afsluttede vi en stor og speciel renoveringsopgave i det nordjyske for Aalborg Forsyning. Her var der, foruden vores kompetencer, brug for et par lommelygter, da vi renoverede ca. 80 m² slidgummi indeni i et 15 meter langt rør hos Nordjyllandsværket.
Røret er en vigtig del af deres anlæg, hvor der bliver pumpet store mængder såkaldt ”slurry” igennem, der i dette tilfælde er en blanding af vand og kridt. Væsken danner et enormt slid, og uden et slidlag ville røret skulle udskiftes efter kort tid.
Efter fjernelse af det gamle gummi monterede vi et nyt lag slidgummi, selvfølgelig med den helt rigtige gummikvalitet og teknik, for at sikre den bedste holdbarhed og slidstyrke.
Følg os på Linkedin og få et unikt indblik i vores projekter og løsninger i teknisk gummi, plast og skum.