23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Norisol udnævner ny Adm. Direktør 

1. august 2023 tiltrådte Jørgen Faber Klausen som ny Adm. Direktør for Norisol A/S. Jørgen Faber Klausen har siden november 2022 været Direktør for Region Øst i Norisol, og påtager sig nu et yderligere ansvar som Adm. Direktør. Han afløser Knut Akselvoll, som fortsat vil have en aktiv rolle i Norisol, da han overgår til rollen som arbejdende bestyrelsesformand. Dermed afløser han Birgit W. Nørgaard, som fremover vil være bestyrelsesmedlem. 

Udløber
27. september 2023

Jørgen Faber Klausen har en solid erfaring indenfor branchen, hvor han bl.a. har været Sektionschef VVS og FM i Kemp & Lauritzen A/S og har tidligere opbygget og drevet en VVS-installatørvirksomhed med succes. Jørgen har oprindeligt en håndværksmæssig uddannelse som blikkenslager og VVS-tekniker. Herudover har han en lang ledelseserfaring og et stort netværk både blandt vores kunder og leverandører.

- ”Jeg ser frem til at arbejde sammen med Jørgen i den nye rollefordeling vi får fremover. Jørgen har en solid brancheerfaring og som person er han engageret og drives af at skabe og udvikle tillidsfulde relationer både til medarbejdere og kunder. Han repræsenterer nogle værdier, der matcher os godt i Norisol. Det glæder mig også, at jeg fortsat kan tage aktivt del i udviklingen af forretningen og arbejde tæt sammen med Jørgen i ledelsens af Norisol. På bestyrelsens vegne vil jeg også gerne påskønne, at Jørgen har takket ja til det større ansvar han får nu. Jørgen har kun været hos os i 9 måneder, men har tydeligt vist, at han har dét der skal til og at han brænder for Norisol. Jeg er derfor helt tryg ved at Jørgen nu overtager et større ansvar for ledelsen af Norisol. Jeg vil også gerne takke Birgit W. Nørgaard for hendes dedikerede arbejde som formand og det gode samarbejde vi har haft.”, udtaler Knut Akselvoll.

- ”Jeg er meget glad for den tillid Bestyrelsen har vist mig og jeg ser frem til også at varetage rollen som Adm. Direktør. Vi har en solid og velkørende forretning med et godt fundament at bygge videre på.  Og jeg ser bestemt også potentiale for videreudvikling og vækst. Jeg har også erfaret, at der i Norisol er en helt unik kultur med dygtige og loyale medarbejdere og lange og gode kunderelationer. Det er også et sted med højt til loftet og hvor ledelsen tager sig tid til at lytte. Og det kan man kun være stolt af at være en del af”, udtaler Jørgen Faber Klausen. 

Yderligere information:
Dorthe Absalon, HR- og Kommunikationschef, doab@norisol.com, Mobil: 4178 4146

 

Om Norisol
Norisol er en solid og velfungerende service- og entreprenørvirksomhed, som har eksisteret i over 45 år. Vi er stolte af at være specialister inden for teknisk isolering, stillads og skibsaptering. Vi bidrager til høj værdiskabelse hos vores kunder gennem levering af konkurrencekraftige totalløsninger, som bl.a. reducerer energiforbruget og nedbringer den globale opvarmning. Vores vigtigste ressource er vores specialuddannede medarbejdere. Hver dag gør de deres yderste for at imødekomme vores kunders forventninger, hvad angår produktivitet, pålidelighed og vores produkter og ydelsers miljøpåvirkning. Derfor har vi også mange langvarige kunderelationer og partnerskaber.

Vi er landsdækkende og har afdelinger i Frederikshavn, Fredericia, Esbjerg, Odense, Skælskør, Kalundborg og Glostrup.

Norisol A/S
Smedeland 11
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK80149212
P nummer: 1016486112

Kontaktperson

Dorthe Absalon
HR- og Kommunikationschef
+45 41784146 doab@norisol.com

Send til en kollega

0.062