23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Underviser på Marstal Navigationsskole nomineret til Undervisningsprisen 2023

Eleverne til vores HF-Søfart kommer fra hele landet. Fra Tejn i øst til Thorsminde i vest. Fra Thy i nord til Tyskland i syd. De unge samles på Ærø, og en af de lærere, der skal undervise de unge mennesker, er Peter Stenfeldt Mathiasen. Det gør han så godt, at han nu er blevet nomineret til Undervisningsprisen 2023.

Det er dagbladet Politiken, der står bag den årlige kåring. I år er der 1.305 undervisere, der er blevet indstillet til prisen.
De mange indstillede er nu blevet analyseret og vurderet af et fagpanel af uddannelseseksperter, elever og tidligere vindere af prisen. Panelet har skåret de 1.305 indstillede ned til 16 nominerede.
Og en af de 16 er altså Peter fra vores HF-Søfart.

Værdsat, vigtig og værdifuld
- Det er selvfølgelig en meget stor anerkendelse og ære, smiler Peter.
- Men for mig siger det mere om, at man på Marstal Navigationsskole sagtens kan undervise og give en erhvervsuddannelse, som både er værdsat, vigtig og værdifuld – og samtidig gøre opmærksom på det Maritime Danmark.
Prismodtagerne af Undervisningsprisen 2023 bekendtgøres den 16. maj.

Marstal Navigationsskole
Ellenet 10
5960 Marstal
Ærø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25849922
P nummer: 1003408000

Kontaktperson

KM
Kristian Myrhøj
kmj@marnav.dk

Send til en kollega

0.048