23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk app hjælper Ghana med vandudfordringer 

Den danske landmålervirksomhed LE34's GeoNote™-app bliver anvendt af myndighederne i byen Tema i Ghana til effektivt at hjælpe med at kortlægge byens forsyningsledninger og spildevandskanaler for at reducere vandtabet.

Hvis man for eksempel står ved en brønd, et afløb eller et offentligt toilet, som ikke er registreret, er det nemt at registrere det med en almindelig mobiltelefon. Ideen er, at kommunale medarbejdere skal kunne registrere brønde og forsyningsledninger. Og da det er en app, er det nemt at udstyre så mange personer som nødvendigt.

LE34's indgang på markedet i Ghana er resultat af et strategisk sektorsamarbejde mellem byerne Aarhus i Danmark og Tema i Ghana, der har fokus på at reducere vandtab. Det har nu dannet fundament for en kommerciel forretningsmodel og givet virksomheden appetit på at udforske flere muligheder i markedet. The Trade Council i Ghana har faciliteret og rådgivet gennem hele denne proces. Kenneth Norre, administrerende direktør for LE34 siger om samarbejdet:

”Vi kunne ikke være nået så langt uden støtte fra The Trade Council i Ghana. Behovet for data, kortlægning og digitalisering i Ghana er afgørende for den fremtidige udvikling, og vigtigheden af samarbejdet mellem den offentlige og private sektor i Ghana kan ikke understreges nok. Vi er her for at støtte denne udvikling og ser frem til at fortsætte vores samarbejde med The Trade Council i Ghana.”

Læs mere om samarbejdet mellem LE34 og The Trade Council og find kontakt på vores rådgiver i Ghana Linda Kafui Abbah-Foli her.

Udenrigsministeriet - The Trade Council
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43271911
P nummer: 1003388448

Kontaktperson

AAS
Arienne Alkemade Sehestedt
+45 33920066 arialk@um.dk

Send til en kollega

0.048