23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RG Rom Gummi vækster og styrker salgsorganisationen

Den vestjyske produktionsvirksomhed, RG Rom Gummi, har i de seneste år oplevet en enorm vækst med deres kundespecifikke løsninger i teknisk gummi, plast og skum til forskellige industrier. Til at forsætte den flotte vækstrejse, opruster virksomheden derfor salgsorganisationen med endnu sælger med mange års erfaring fra gummibranchen.   

Til at styrke salgsorganisationen har RG Rom Gummi ansat Per Storm som ny Teknisk Sælger. 

Per Storm kommer med mange års erfaring fra gummibranchen i bagagen, da han tidligere har arbejdet i mere end 10 år som sælger hos en anden dansk gummiproducent. Per Storm glæder sig til at gøre brug sine mange års kompetencer i de vestjyske rammer, og ser frem til at vejlede RG Rom Gummis kunder indenfor tekniske gummiløsninger.

- RG Rom Gummi er en dygtig producent af gummiløsninger, og har man tidligere været i gummibranchen ligesom mig, er man ikke i tvivl om hvem de er og hvad de kan. De er en stor produktionsvirksomhed med imponerende in-house produktionsfaciliteter, hvilket giver mulighed for at producere en bred vifte af løsninger. Jeg ser frem til at bidrage med mine erfaringer og være med til at øge virksomheden til fremtidig vækst, fortæller Per Storm, Teknisk Sælger i RG Rom Gummi. 


Tidligere erfaring kommer til at spille en kæmpe rolle 

Og det er ikke kun Per Storm som er glad for ansættelsen. RG Rom Gummi er også begejstret for ansættelsen og glæder sig over, at have rekrutteret en medarbejder der i forvejen har kendskab til gummibranchen. 

- Per Storm har en teknisk og løsningsorienteret salgsprofil, og er vant til at arbejde med strategisk salg af gummiløsninger på et højt teknisk og fagligt niveau. Det passer perfekt til vores salgsorganisation, hvor størstedelen af vores kunder er aktører der efterspørger høj faglig viden indenfor tekniske løsninger i gummi, plast eller skum. Det at Per Storm allerede har erfaring inden for mange af de gummiløsninger og produktionsmetoder som vi opererer med i dag, er noget vores kunder får stort udbytte af, fortæller Martin Jørgensen, Salgschef for Industri i RG Rom Gummi. 

RG ROM GUMMI
Jupitervej 26-30
7620 Lemvig
Lemvig Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76653313
P nummer: 1002497979

Kontaktperson

SY
Søren Ydesen
Marketingansvarlig
+45 9339 4033 sy@romgummi.dk

Send til en kollega

0.064