23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bananer, drop og irrationel frygt

Man skal kunne meget ombord på et skib. Når man på Marstal Navigationsskole tager uddannelsen som Kystskipper eller Færgenavigatør, så skal man derfor også lærer at assistere, hvis der påstår nød-situationer ombord.

Det inkluderer blandt andet, at man kan sy en flænge i huden og lægge et drop i hånden eller armen på en tilskadekommen.
Netop det sidste – at blive stukket med nåle – er der mange, der frygter. Virkelig meget.
Inden vores studerende på Kystskipper- og Færgenavigatør-uddannelsen skal på ”Medicin Kiste Kursus” i de kommende uger, fik de et praktisk oplæg af en oversygeplejerske.

Drop en banan
Første ”patient” var en banan. Og derefter skulle de studerende øve på hinanden.
- Det var rigtig godt at have besøg af sygeplejersken, fortæller Ea, der går på Færgenavigatør-uddannelsen på Marstal Navigationsskole.
- Det tog ligesom fuldstændig broden af mystikken og faren ved at blive stukket i hånden eller armen med en nål eller en kanyle, tilføjer Ea.

Eget initiativ
Det var Ea selv, der havde taget initiativ til at invitere en kompetent person, der kunne hjælpe de studerende med at tøjle deres irrationelle frygt for nåle.
Både hun og de andre studerende, der deltog, er glade for den nye erfaring, så det bliver gentaget på de kommende hold af Kystskippere og Færgenavigatører.
Til hjælp for de studerende - og til glæde for alle passagerer på skibe med Kystskippere og Færgenavigatører fra Marstal Navigationsskole.

Marstal Navigationsskole
Ellenet 10
5960 Marstal
Ærø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25849922

Kontaktperson

KM
Kristian Myrhøj
kmj@marnav.dk

Send til en kollega

0.048