23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Anti-heeling pumpe med høj effektivitet og lille footprint.

Tandrem konceptet er udviklet med baggrund i et behov fra DSB´s togfærger.

Den gang i 50érne, da IRON  Pump A/S udviklede anti-heeling pumpen, var økonomi ikke noget som man tog så seriøst. I hvert fald ikke hvad pladsforhold angår. Udviklingen er senere gået i retning af højere ydelse og øget effektivitet på mindre plads.

Princippet i den reversible anti-heeling pumpe blev til, med baggrund i et behov fra DSB´s togfærger. Man ønskede at kunne køre flere togstammer ombord end de hidtil to, som var placeret på eller omkring færgens centerlinje.

Det letgenkendelige, nærmest ikoniske bøjede rør design, nærmest taler for sig selv i relation til simplicitet og service venlighed. De eneste hager ved denne pumpe er det relativt store ”fodaftryk” pumpen har, og dermed større våd overflade, der kræver mere af det bekostelige søvandsbestandigt bronze.

Knapt 70 år efter lanceringen af QT-pumpe serien påbegyndtes et udviklingsarbejde i Søborg ved København. Målet var at designe en pumpe som havde de samme kvaliteter som den forrige model, og samtidig mindske fodaftrykket, og hæve ydelsen, uden brug af kostbare og service krævende komponenter og sliddele. Resultatet af disse anstrengelser, blev det nye tandrem koncept, som første gang blev præsenteret for verden ved SMM-udstillingen i Hamburg 2016. Serien hedder QTE.

Enestående for reversible anti-heling-pumper er, at QTE modellen er forsynet med et støbt rørstykke i hver ende af pumpehuset, kaldet suction casings. Ved at indstøbe flow-guides i disse, sikres bedst mulig indstrømning i pumpen, og hermed effektiviteten.

En del konservatisme i branchen har afstedkommet skeptiske kommentarer til tandremmens holdbarhed. Vi hos IRON Pump, kan kun konstatere at det, efter nogle år i drift, ikke har været nødvendigt at rette på designet, og reservedelssalget af remme begrænser sig til medleverede dele ved ny-køb af pumpe.

Hvad har vi så opnået med dette nye pumpekoncept?

Vi har fået en pumpe med:

  • Et af markedets mindste fodaftryk
  • Stærkt forbedret ydelse
  • Meget få, men prisgunstige sliddele
  • Almindelig IEC-standard motor


Desuden kan det tilskrives designet at:

  • Pumpen kan serviceres uden at fjerne motor eller pumpe pga. suction-casings
  • Materiale forbrug er reduceret betydeligt
  • Det er let at modificere kapacitet som retrofit
  • Pumpen kan sælges til stærkt konkurrencedygtig pris
  • Gamle og TCO-tunge designs, let kan udskiftes med en QTE model


QTE serien spænder fra DN 250 til DN 350, alle i et- eller to-trin udgave med 3 forskellige udvekslinger, der giver flow op til 1740 m3/h.

Kontakt IRON Pump for detaljeret information om QTE pumpen, og teknisk sparring om optimering af anti-heeling applikationer generelt.

IRON Pump A/S
Generatorvej 10
2860 Søborg
Gladsaxe Kommune
Danmark
CVR nummer: DK62749318

Send til en kollega

0.047