23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SEACAT - Schmeding: Mere end 30 års erfaring i lasten

SEACAT – Schmeding har været skibsleverandør siden 1987, hvor det hele startede i Svendborg under navnet DanSupply ApS, og vi er i stand til at tilbyde et bredt udvalg af produkter og tjenester.

Oprindeligt var SEACAT udelukkende en skibsproviantering, som servicerede coastere fra nær og fjern, som lagde til i både Svendborg og rundt om i Nordeuropa. Siden da har vi udviklet forretningen, så den i dag er leverandør af ankerkæder, ankre og skibsmedicin. 

Vores udvikling af forretningen er sket på baggrund af et indgående kendskab til den maritime branche. Vi har løbende ladet os inspirere af de udfordringer, som kunder og samarbejdspartnere på rederier og fartøjer har fortalt os om. 

Det var netop samtaler med vores kunder, der i slutningen af 1990erne førte til, at vi begyndte at forhandle skibsmedicin. På det tidspunkt kom der nye krav til skibenes håndtering af medicin fra EU. Og det var der nok en grund til - besætningerne på skibene var på det tidspunkt ikke ret gode til at holde styr på deres medicin, og mange medicinske produkter var forældede, når de skulle bruges.

Derfor opstod ideen til at udvikle en online database, der kan holde styr på medicinkrav, forbrug og udløbsdatoer, så rederierne og den enkelte kaptajn undgår en kritisk situation, hvor manglende eller forældet medicin er årsagen til manglende behandling. Databasen hedder www.shipmedicalcare.com, og den er løbende blevet udviklet og forbedret i takt med ændrede lovkrav og rederiernes behov. 

Da der blev åbnet op for at danske skibe kunne købe medicin udenfor landets grænser, henvendte vi os til et kendt hollandsk skibsapotek og repræsenterer nu dem i Skandinavien og Tyskland. De servicerer nu en stor del at den danske flåde, og gennem vores medicinsystem sikrer vi os, at medicinkisterne lever op til DMA’s krav. Det betyder, at alt medicin til danske skibe bliver leveret med både engelsk og dansk tekst.

I midten af 1990erne var coasterfarten fra Svendborg ved at blive udfaset, og det satte sit præg på den del af forretningen, der solgte skibsproviant. Til gengæld opstod et nyt behov, da vi oplevede en stigende efterspørgsel på ankerkæder. Dengang var en ankerkæde et særdeles dyrt produkt, og der var ikke mange firmaer, der havde ankerkæder på lager. 

Derfor rejste Steffen Larsen til Kina for at finde ud af, om produktionen af ankerkæder kunne gøres både hurtigere og billigere. Vi fik et unikt indblik i processen med at producere ankerkæder, og på den måde opbyggede vi en forretning. De fabrikker, Steffen besøgte i midten af 1990erne, handler vi stadig med den dag i dag. 

I 2007 slog vi os sammen med den velkendte tyske anker- og ankerkædeleverandør Bernhard Schmeding. Det betyder, at vi nu er placeret både i Svendborg, Danmark og Hamburg, Tyskland. Vores nye lager i Hamburg sikrer et bredt udbud af ankre, ankerkæder og løsdele.

Har du forespørgsler, er vi altid parat til at hjælpe – vi har stor ekspertise indenfor området og kan levere world-wide.

SEACAT - Schmeding Scandinavia Ltd., ApS
Østre Havnevej 31
5700 Svendborg
Svendborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26751446
P nummer: 1009280371

Kontaktperson

EKM
Eva Kristina Mikkelsen
+45 20834428 Ekm@1-30.dk

Send til en kollega

0.047