23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Opgradering af Vakuumteknologi hos Wilkinson Sword

Wilkinson Sword i Tyskland havde brug for at få opdateret deres vakuumforsyning, for at få en mere optimal drift. Vakuumpumperne blev opgraderet til en mere moderne vakuumteknologi, mens forsyningsnetværket blev optimeret til en mere effektiv drift.

På fabrikken i Solingen fremstiller Wilkinson Sword GmbH barberblade og barberskrabere.
Der leveres vakuum til hele produktionslinjen via et ringkredsløb, der ledes gennem alle produktionsbygninger. Vakuummet bliver genereret af to centraliserede vakuumsystemer leveret af Busch. Systemet består af tørtløbende Mink klovakuumpumper. Produktionsteknikerne hos Wilkinson Sword var ikke i tvivl om, at Busch systemet var den mest sikre og omkostningseffektive løsning til forsyning af vakuum.

 Wilkinson Sword, som nu er en del af Energizer Group, har haft et produktionsanlæg i Solingen siden 1961. Firmaets rødder går tilbage til 1800-tallet, da Wilkinson Sword begyndte at fremstille våben i England. Den første "sikre” skraber blev udviklet i 1889 og blev produceret i London. Siden da har de med deres innovative fremgang, fortsat med at revolutionere barberskraberteknologien.
Hvert år forlader flere hundrede millioner barberskrabere fabrikken i Solingen, klar til salg i hele verden. Vakuum er nødvendigt igennem hele produktionslinjen, både til håndtering og transport af forskellige komponenter, og når slutproduktet skal emballeres. Stålet til bladene leveres på spoler, hvorefter det skal gennemgå en hærdningsproces, før knivene bliver tilskåret og slebet. Knivene bliver derefter transporteret, i en fuldautomatisk proces, til samlingsmaskinerne hvor de bliver formet.

De plastikbelagte barberblade er kun én af mange dele, der udgør en færdig barberskraber.
Mens de passerer igennem produktionslinjerne, samles komponenterne for at danne hver enkelt barberskraber, som derefter emballeres. Produktionen på Wilkinson Sword kører i treholdsskift, 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. På hvert stadie af produktionsprocessen findes en række pick & place, fastspændings- og håndteringsapparater, som forbinder eller samler et meget bredt udvalg af dele. Alle disse enheder leveres med vakuum via ringkredsløbet.

 To centrale systemer anvendes til at generere vakuum. Disse er placeret langt fra hinanden i to forskellige produktionsbygninger. Oprindeligt havde hver af de to bygninger sit eget vakuumsystem, men efter opførelsen af en ny produktionsenhed mellem de to eksisterende bygninger blev et vakuumringkredsløb installeret som forbandt alle tre afdelinger. Men virksomheden valgte specifikt at bibeholde de to centraliserede vakuumsystemer forsynet fra to forskellige strømforsyningsnet. Det betyder, at hvis der er et strømsvigt i et netværk, vil det andet vakuumsystem forblive funktionsdygtigt og sikre, at vakuum til produktionsclinjen opretholdes. Oprindeligt var de to vakuumsystemer udstyret med oliesmurte lamelvakuumpumper.
Disse krævede en høj grad af vedligeholdelse, og som følge heraf begyndte virksomheden at se på, hvordan de kunne spare på omkostninger til vedligeholdelse. Et andet bekymringsområde på det tidspunkt var potentialet for reducere energiomkostningerne. Firmaet søgte ekstern rådgivning og konsulterede en vakuumspecialist fra Busch, der anbefalede et vakuumsystem med tørtløbende Mink kloteknologi. En prøvepumpe blev derefter grundigt afprøvet på Wilkinson Sword i 2003 og 2004.

 Mink klovakuumpumper er et kontaktfrit og fuldstændigt oliefrit system. Dette betyder, at bevægelige dele i vakuumpumpen ikke kommer i berøring med hinanden. Derfor er der ikke behov for nogen olie eller andre driftsvæsker for at smøre kontaktdele, mens slitage i vakuumpumpens kompressionskammer er helt elimineret. Forsøgene med prøve pumpen gav yderst tilfredsstillende resultater. Foruden de gode resultater, gav den også en stor besparelse på driftsomkostningerne.

 De første to Mink klovakuumpumper blev bestilt i 2004, og i de følgende år blev alle oliesmurte lamelvakuumpumper udskiftet med Mink klovakuumpumper. I dag har et af de centrale vakuumsystemer to pumper og det andet har seks Mink klovakuumpumper. Produktionsteknikerteamet på Wilkinson Sword udførte selv installationen. Kontrollen blev også programmeret internt, ligesom forbindelsen til bygningens CTS-teknologi. Driftstrykket i vakuumsystemet holdes på konstant 700 mbar, med to Mink vakuumpumper, der trækker grundbelastningen. Det betyder, at selv hvis det store centraliserede vakuumsystem (Fig. 1) skulle fejle - for eksempel på grund af strømsvigt - så kan basisbelastningen bevares.
"Dette gør os meget fleksible og selvhjulpne"  siger produktionsteknikerne på Wilkinson Sword, som tilføjede, at redundans i de to vakuumsystemer giver fordele i form af vedligeholdelse, da dette kan gennemføres uden at stoppe produktionen. Ekstra vakuumpumper bliver kun tændt, hvis nødvendigt.

Styresystemet er programmeret til at sikre, at alle vakuumpumper er jævnt belastet, det betyder, at alle vakuumpumper har nogenlunde samme driftstid. Alle disse foranstaltninger tilsammen har givet årlige energibesparelser på 103.200 kWh. Med nutidens elpriser svarer dette til en årlig besparelse på 13.416 euro i energiomkostninger (Fig. 2).

 Vakuumforsyningens pålidelighed er yderst vigtig for Wilkinson Sword, da mange af processerne er direkte afhængige af vakuumforsyningen. Foruden betydningen af de to uafhængige centraliserede vakuumsystemer, så er der stor værdi knyttet til den løbende overvågning af vakuumforsyningen fra produktionskontrolsystemet. Data om følgende parametre kan til enhver tid ses: Vakuumniveau, driftstider for de enkelte vakuumpumper, tendenser og svigt. Proceskontrolsystemet kan også bruges til at styre vakuummet eller manuelt tænde eller slukke for pumper.

Mink klovakuumpumper kræver betydeligt mindre vedligeholdelse sammenlignet med lamelvakuumpumper, der blev brugt tidligere. Oliefri drift betyder, at der ikke er behov for vedligeholdelsesarbejde såsom olie- og filterskift. Da mink klovakuumpumper er et kontaktfrit og slitagefrit system, er det ikke nødvendigt at udskifte sliddele. Den eneste vedligeholdelse påkrævet er at udskifte luftfilterpatroner én gang om året, hvilket sker internt hos os. Gearolien skiftes i en toårig cyklus af en Busch servicetekniker som en forebyggende foranstaltning. Efter de første to år vil driftstiden for hver Mink vakuumpumpe have nået ca. 6000 timer; Busch anbefaler udskiftning af gearolie efter 20.000 driftstimer. Wilkinson Sword GmbH har udtrykt sin fulde tilfredshed med det nye vakuumsystem

Busch Vakuumteknik A/S
Parallelvej 11
8680 Ry
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK77282912
P nummer: 1001957067

Kontaktperson

RA
Ralf Andersen
Teamleder Intern salg & Marketing
Ralf.andersen@busch.dk

Send til en kollega

0.063