23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vakuum til vindmøllevinger

Moderne vindmøllevingeproduktion er baseret på vakuumteknik - fra vingeformen lukkes til hærdningen afsluttes. Læs her om det helt specielle vakuumsystem hos Siemens Wind Power, der klarer processen i én arbejdsgang

Hos Siemens Wind Power A/S i Ålborg, Engesvang samt Fort Madison, USA bruges vakuum teknologi fra Busch Vakuumteknik til fremstilling af vingerne. Det specielle ved denne proces er, at vingerne fremstilles af glasfiberforstærket epoxyharpiks i én eneste arbejdsgang og støbes i ét stykke i en lukket proces.
Vakuumteknik er en vigtig bestanddel af denne proces.
Her samarbejder Siemens Wind Power A/S tæt med Busch Vakuumteknik A/S i Ry, som har projekteret vakuumsystemer specielt til dette formål. Busch har således systemer til Siemens Wind Power A/S’s produktion af vinger i Danmark og på fabrikken i USA.

To vakuum-niveauer
Under vingeproduktionen hos Siemens Wind Power A/S er vakuumpumperne i uafbrudt drift - fra formen lukkes til hærdningsprocessen er afsluttet.
Busch vakuumsystemer arbejder med to forskellige vakuumniveauer, der er fuldstændigt uafhængige af hinanden.

• Lukning af formen
Det ene vakuumniveau anvendes til at lukke formen.
Herunder presses formens overdel ned på underdelen ved vakuum og garanterer således, at de to formdele lukker den totale vingeform lufttæt.
Ved de største forme, som er 52 meter lange, kræver dette en kraftig vakuumpumpe.
Til denne proces anvendes en lamelvakuumpumpe type R 5, der med en sugekapacitet på 100 kubikmeter pr. time producerer tilstrækkelig sugekapacitet til at lukke formen hurtigt nok. Sugekapaciteten og det høje vakuum forbliver uændret under hele forløbet fra lukning af formen, harpiksinjektion og hærdningstid.

• Injektion af harpiks
For at kunne injicere epoxyharpiksen skal den komplette form evakueres - det vil sige, at al luft, der befinder sig i formen, suges ud.
Til dette anvendes et vakuumsystem, som er opbygget af en roots blæser type Panda kombineret med en lamelvakuumpumpe type R 5. Lamelvakuumpumpen er den samme type R 5 vakuumpumpe, som også anvendes til at frembringe vakuum til lukning af formen. Denne lamelvakuumpumpe er serieforbundet med en Panda roots blæser, ligeledes fra Busch.
Den meget kraftige sugekapacitet kombineret med et højt vakuum i denne fase, hvor formen næsten udfyldes fuldstændigt med epoxyharpiks, sikrer, at harpiksen kan trænge ind overalt, og luftblærer udgås. Det vil sige, at eventuelle luft- eller gasblærer drives ud af den stadig flydende harpiks ved hjælp af det høje vakuum. Der bliver således ingen blærer tilbage i harpiksen ved hærdningen. Dette sikrer en optimal kvalitet.

En anden vakuum-mulighed
Alternativt ville også kunne anvendes en enkelt større lamelvakuumpumpe med en højere sugekapacitet til evakuering af formen.
Det ville dog medføre den ulempe, at den største sugekapacitet, som ved alle mekaniske vakuumpumper, teknisk betinget frembringes i starten af evakueringsprocessen for herefter kontinuerligt at formindskes, indtil slutvakuum er opnået.
Kombinationen af roots-/lamelvakuumpumpe har den fordel, at den højeste sugekapacitet opbygges præcist, når den er nødvendig for injektionsprocessen.
Desuden kan dette kombinerede vakuumsystem også producere et højere vakuum end ved en enkelt vakuumpumpe.

Stor energibesparelse
En væsentlig fordel ved denne pumpekombination er også energiforbruget: De to vakuumpumper kræver tilsammen 3,7 kW.
En større enkelt lamelvakuumpumpe, som skulle kunne præstere samme sugekapacitet ved slutvakuum, er udstyret med en 11 til 15 kW motor. For det antal vakuumsystemer, som Siemens Wind Power A/S har i permanent i drift 24 timer i døgnet, udgør denne difference en enorm besparelse.

Udviklet specielt til formåletBusch Vakuumteknik A/S har udviklet vakuumsystemerne specielt til Siemens Wind Power A/S.
Begge vakuumenheder kan monteres i lyddæmpende kabinetter og kan ligeledes anvendes mobilt. Det vil sige, at de med en gaffeltruck kan flyttes netop derhen, hvor der er behov for dem. I praksis betyder det, at vakuumenheden fjernes efter hærdning af epoxyharpiksen og åbning af formen og flyttes til en anden form, som skal lukkes og evakueres.

Service og vedligehold
Servicering af vakuumsystemerne kan udføres af Siemens Wind Powers egne vedligeholdelsesmedarbejdere. Den består udelukkende af olieskift, skift af oliefilter og skift af filterpatroner i olieudskilleren på R 5 lamelvakuumpumperne. Panda roots blæsere arbejder principielt vedligeholdelsesfrit.

Mette Bjørnkjær Øllgard

Busch Vakuumteknik A/S
Parallelvej 11
8680 Ry
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK77282912
P nummer: 1001957067

Send til en kollega

0.063