23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fremtidssikker gratis WiFi i kommunale lygtepæle

Hans Følsgaard A/S deltager nu i projekter, hvor der installeres fremtidssikrede WiFi access-punkter i kommunale lysmaster. Access-punkterne er udviklet af én af Følsgaards leverandører af industrielle mediekonvertere

Hvis man spørger Generation Y – altså generationen, der er født imellem 1980 og 2000, og som er vokset op med computere og internet som en selvfølgelighed – så er WiFi-adgang en menneskeret. Og på vores hjemlige breddegrader understøttes den holdning heldigvis fra politisk hold. Man skal ikke meget langt ud i det offentlige rum, før en række mere eller mindre offentlige netværk tilbyder semi-gratis WiFi-ydelser – typisk for at lokke kunder kunder til at bruge busser, tog, lufthavne, indkøbscentre eller tilsvarende.
Det kommunale Danmark bifalder i høj grad forbrugernes ønske om adgang til gratis WiFi, og det er på mange måder med til at trække Danmark langt op i hierarkiet af data- og computerlitterate folkefærd i verden. En ny vejlov åbner desuden døren for, at forbrugerne kan få adgang til op til en times gratis WiFi overalt i gadebilledet i de kommuner, der ønsker at understøtte vejloven.
Hvad der umiddelbart kan lyde som en stor og dyr investering kan omvendt på sigt vise sig at blive til en rigtig god forretning. I takt med, at stadigt flere forbrugere lægger deres liv i hænderne på tablets eller smartphones, så finder en stor del af informationssøgning sted på brugernes egne platforme – og på den måde kan man måske skrue ned for den fysiske skiltning i gadebilledet. Og det vil ganske givet virke tiltrækkende på såvel turisme som udenlandsk erhvervsliv, at informationer er til stede overalt, hvor man har brug for det.

Access-punkter i offentlige lysmaster
For en virksomhed som Hans Følsgaard A/S har det i efterhånden mange tilfælde vist sig, at rollen som teknologipartner fører en række spændende og uventede opgaver med sig. Og når det drejer sig om den nye vejlov, så betyder det Følsgaards brede program og kontaktflade, at eksisterende opgaver udvikler til helt nye teknologiske højder – simpelthen fordi teknologierne er modnede og på plads til de nye applikationer, når behovet viser sig.
Hans Følsgaard A/S har igennem en årrække leveret elektromekaniske komponenter i høje sikkerheds- og vandalbeskyttede klasser til producenter af lysmaster og til forsyningsselskaberne. Når nu en ny vejlov giver kommunerne mulighed for at etablere trådløse WiFi access-punkter i det offentlige rum, så er forsyningsselskaberne selvfølgelig interesserede.
Lysmaster og lygtepæle er oplagte steder at placere de trådløse access-punkter, da access-punkter dels understøtter en stor rækkevidde, dels er uden for rækkevidde for folk, som i fuldskab eller overmod kunne finde på at ødelægge access-punkter. Samtidigt er energiforsyningen til WiFi-nettet og føringsvejene allerede på plads i lysmasterne, så installationen er oplagt. Her kan fiber fremføring også være en løsning.

Fremtidssikker løsning fra producent af industrielle mediekonvertere
Det er ikke nogen hemmelighed, at WAP’er (trådløse access-punkter) er nyt på Hans Følsgaard A/S’ program, og det er lidt et heldigt sammentræf, at virksomheden ”en anden vej rundt” har fået adgang til produkter, der i helt optimal grad passer til behovet for WiFi-installation i lysmasterne. Producenterne af WAP-løsninger understøttes af Red Lion, som Hans Følsgaard A/S har på programmet, da virksomheden fremstiller nogle særdeles overbevisende industrielle mediekonvertere, der kan oversætte flere industrielle protokoller i automations- og procesmiljøer.
Men såvel teknologisk som markedsmæssigt kan Red Lions konverterløsninger sammen med de trådløse access-punkter migrere fra industrimiljøet til forbrugerformålene med det ekstra plus, at de robuste kvaliteter fra industrimiljøet er bibeholdt. Det medfører, at kapslings- og vandalsikkerhedsklasser og robust udformning går igen i forbrugerapplikationerne, hvad der jo er perfekt til elektronik, som skal placeres udendørs i det offentlige rum.
De IP 67 robuste access-punkter, som Hans Følsgaard A/S tilbyder, med MIMO antenne array med både polarisations og space diversity, der gør montagen i masterne ret ukritisk. WAP’erne understøtter både 2,4GHz og 5GHz,er med MESH således at AP’erne konfigurerer sig selv optimalt uanset hvor de er anbragt eller hvordan signal støj forholdet er….
Ønsker man et fremtids sikret netværk kan en del af den ”hard wiring” foregå med fiber til en media konverter også videre til AP’erne. Media konverterne kan leveres med POE (Power-over-Ethernet), således at overvågningskameraer kan forsynes med strøm.
Samlet er løsningerne til gratis WiFi i kommunale lysmaster et glimrende eksempel på, hvordan Hans Følsgaard A/S aktivt kan indgå som teknologipartner i såvel nye produkter som en retrospektiv produktudvikling. Med evnen til at levere fiberoptik, PVC-fri installationskabler, stik og bøsninger, industrielle mediekonvetere og nu også trådløse access-punkter kan virksomheden skalere en leverance fuldstændigt til nuværende og fremtidige behov- også på ganske uventede markeder.


Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

HAJ
Helle Aaker Jensen
Head of Marketing & Sustainability
+45 43208666 haj@hf.net

Send til en kollega

0.031