23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Egenkontrollen kommer med posten

Egenkontrol af fødevarer i restauranter, kantiner og fødevarevirksomheder omfatter bla. temperaturkontrol af køleskabe og frysere.

Typisk vil der ske en manuel aflæsning og registrering af temperaturerne én gang om ugen, således at fødevarestyrelsen kan kontrollere at egenkontrollen er i orden.
For at opfylde myndighedernes og forbrugernes krav til egenkontrol og fødevaresikkerhed er det en forudsætning, at alle rutiner er grundigt indarbejdet og fungerer under alle forhold - også når den ansvarlige leder er fraværende Og er de ikke det, kan det hurtigt koste på smiley-fronten.

Elektronisk egenkontrol
Nu tilbyder IMC Group et elektronisk online egenkontrolsystem, der er nemt at installere og overvåger temperaturer i køleskabe og frysere 24/7. Egenkontrolsystemet, Notion Lite, markedsføres i Danmark af Hans Buch A/S, og for selv at få erfaringer med systemet, blev det aftalt med Esben, virksomhedens kok, at han skulle installere et system i kantinekøkkenet. Notion Lite konceptet er baseret på, at det skal kunne installeres og bruges af ikke-teknisk kyndige personer, og derfor fik Esben blot leveret et kit bestående af et antal loggere, en baseenhed og software. Det eneste krav til plug-and-play installationen på opstillingsstedet er, at der skal være en ledig port på en netværksrouter.

Esben anbragte de batteridrevne loggere, den ene af disse med dørsensor, i de relevante køleskabe og frysere, koblede baseenheden til routeren i den modsatte ende af lokalet og var straks klar til at registrere temperaturdata på sin laptop via den brugervenlige software. Der er ingen lokal registrering af data, idet Notion Lite er baseret på, at alle data ligger i “skyen”, hvortil der er abonnementsbaseret adgang.

Kontinuerlig registrering og alarmsystem afløser manuel protokol
Efter installation har Esben nu mulighed for 24/7 overvågning og registrering af temperaturer i kantinekøkkenets køle-/fryseskabe fra en hvilken som helst internet-opkoblet computer, tablet eller smartphone med adgangstilladelse. Der kan genereres rapporter til enhver tid, så fødevarekontrollanten kan få præcis de data, der ønskes. Men ikke blot giver systemet sikkerhed, det er også tidsbesparende, da der ikke skal foretages manuelle aflæsninger med fejlmuligheder, og der er heller ingen vedligeholdelse af software eller hardware. Hvis en temperatur bliver for høj afgives en alarm som mail eller som SMS til en forudbestemt modtager, og alarmen kvitteres på en computer. Esbens eneste udfordring ved installationen var loggeren med dørsensor ved det store ”walk-in” køleskab og her få indstillet en værdi for tilladt oplukningstid før der udløses alarm.

Service af Notion Lite begrænser sig til udskiftning af batterier på loggerne, hvor der skal anvendes en godkendt type Lithium batterier for at sikre mere end 2 års kontinuerlig drift i temperaturområdet -30°C til +50°C. Rækkevidden for transmitterne/loggerne er 300 m i åbne områder, men eftersom loggerne typisk er installeret i stålskabe, stilles der særlige krav til den trådløse teknologi. Dette er et område som IMC Group har mangeårig erfaring med og derfor er blevet foretrukken leverandør af monitorsystemer til store organisationer som ASDA, Unilever, Tesco m.fl. Hvis forholdene på installationsstedet er særligt vanskelige kan loggerne leveres med eksterne følere, hvorved måleområdet også øges til -40°C til +70°C.

Skalérbart system
En Notion Lite standardpakke, der nemt sendes med posten for selv-installation, består af en baseenhed og 3 loggere, og leveres desuden med en voucher for opstart af abonnement på systemet. Notion Lite har kapacitet til op til 10 loggere, og ved større behov kan IMC Group levere Notion Pro, hvor loggerne fx kan være kombinerede temperatur- og luftfugtighedsmålere.

Stort potentiale
Produktchef Jane Fiala fra Hans Buch A/S har store forventninger til Notion Lite systemet, da der er så mange fordele ved at anvende systemet, at det hurtigt er tjent ind, hvadenten det installeres i et kantinekøkken, en fødevarebutik, restaurant eller cateringvirksomhed etc.: ”Notion Lite kunne også indgå i større koncerners kvalitets- og egenkontrolsystemer, hvor der vil være mulighed for central registrering af data fra de enkelte filialer og dermed sikre en ensartet egenkontrol i koncernen. Vi ser således også et potentiale i at højne sikkerheden på hospitaler, apoteker, forskningsinstitutioner, blodbanker mv., hvor der er mange køleskabe og frysere, der skal holde konstante temperaturer.

Hans Buch A/S
Roskildevej 8-10
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK75142412
P nummer: 1003187666

Send til en kollega

0.063