23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Nyt program klar til at rekruttere virksomheder

Det nye program Strategisk Kompetenceudvikling er nu klar til at rekruttere virksomheder indenfor fire spor.

Væksthus Syddanmark er klar til at invitere ambitiøse virksomheder indenfor til det nye program Strategisk Kompetenceudvikling, der består af en ny kombination af fire gensidigt supplerende spor, som giver virksomhederne kompetencerne til at skabe yderligere vækst. Over de næste to år får 50 virksomheder muligheden for at blive opkvalificeret, så de er klar til at øge deres vækst.

-Programmet giver virksomhederne mulighed for at arbejde med et eller flere af sporene, som tilfører ekstra værdier til virksomheden. Det handler bl.a. om det personlige lederskab, værdiskabende bestyrelser, målrettet strategi-eksekvering og uddannelsesforløb til medarbejdere, der kan udvikle deres kompetencer til fremragende faglighed, siger projektleder Morten Prüsse Sørensen.

Optagelseskravet til virksomhederne er bl.a. at de skal have markant årlig vækst og ønske om øget vækst gennem egen internationalisering eller som underleverandør til eksporterende virksomheder.

-Programmet er målrettet virksomheder med særligt vækstpotentiale. Indledningsvist screener vi virksomhederne, så vi får sikret en gensidig forventningsafstemning. Vi forventer, at virksomhederne er indstillede på at bruge tid og ressourcer på at deltage, når vi stiller med eksperter, der er klar til at hjælpe dem med at hæve deres vækstmål, siger projektlederen og tilføjer:

- Til gengæld er der en attraktiv medfinansiering fra Væksthus Syddanmark, så virksomhederne får dækket op til 50 % af omkostninger til rådgivning eller uddannelsesforløb, siger Morten Prüsse Sørensen.

Der er også høje forventninger til programmets samfundsmæssige effekter. Over de næste to år skal Strategisk Kompetenceudvikling føre til øget mer-omsætning på 200 mio. kr., mindst 100 nye job og øget eksport på mindst 67 mio. kr. hos de deltagende virksomheder.

Fakta om at deltage i Strategisk Kompetenceudvikling
Strategisk Kompetenceudvikling koster virksomhederne 5.000 kr. pr. spor. Derudover investerer virksomhederne deres tid i forløbet. Når virksomheden køber uddannelsesforløb eller rådgivning medfinansierer Væksthus Syddanmark og refunderer op til 50 % af omkostningerne.

Virksomhederne skal arbejde indenfor Region Syddanmarks satsningsområder sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi eller oplevelseserhverv.

Budgettet for Strategisk Kompetenceudvikling er samlet set på 30 mio. kr. Heraf har Syddansk Vækstforum støttet programmet med 15 mio. kr. fra EU’s strukturfondsmidler. Virksomhederne medfinansierer deres deltagelse, der udgør de resterende 15 mio. kr.


Erhvervshus Sydjylland
Billundvej 3
6500 Vojens
Haderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40084479
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|