23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Flere ordrer med eksportkredit i ryggen

Eksport Kredit Fonden (EKF) og Væksthus Syddanmark indleder et tættere samarbejde for at sikre flere eksportordrer til virksomheder i Region Syddanmark. Fremover får EKF fast kontortid i Væksthus Syddanmarks lokaler i Odense.

Virksomhederne i Region Syddanmark får nu lettere adgang til Eksport Kredit Fonden (EKF), der har indgået et tæt samarbejde med Væksthus Syddanmark. Det sker for at hjælpe virksomheder med at realisere deres muligheder. EKF har i dag udstedt garantier for 1,5 milliarder kr. til syddanske eksportvirksomheder, men målet er at komme endnu tættere på virksomheder med eksportpotentiale i området.

EKF er Danmarks Eksportkredit, der hjælper danske virksomheder med at skabe eksport og danske arbejdspladser gennem garantier og lån. Væksthus Syddanmark har den tætte kontakt til virksomhederne i Region Syddanmark og formidler i forvejen kontakten til EKF. Nu rykker EKF ind i Væksthus Syddanmark, hvor en konsulent vil arbejde tæt sammen med Væksthus Syddanmarks konsulenter

-Vi har flere eksempler på virksomheder, der har fået mulighed for at løfte nye eksportordrer med hjælp fra EKF. Væksthus Syddanmark er gode til at spotte virksomheder med eksportpotentiale og gennem en fælles indsats med EKF kan langt flere virksomheder få direkte adgang til kapital, siger Liselotte Hohwy Stokholm, direktør for Væksthus Syddanmark.

Hun ved af erfaring, at der vil være virksomheder, der vil se eksport som en mulighed, når de stifter bekendtskab med EKF.

-Region Syddanmark er kendt for sine mange dygtige eksportvirksomheder og i EKF-regi er Syddanmark den næststørste region - kun overgået af naboerne i Midtjylland. I dag er der knap 100 syddanske virksomheder, som samarbejder med EKF. Men med det nye, faste samarbejde med Væksthus Syddanmark tør jeg godt love, at vi når over den magiske grænse inden sommerferien, vurderer Anette Eberhard, direktør for EKF.

Når virksomhederne begiver sig ud på eksportmarkederne med en garanti fra EKF, så har de den danske stat i ryggen, og det gør en forskel ude i verden. Finansiering er en væsentlig konkurrenceparameter, som betyder, at de danske virksomheder med EKF i ryggen blandt andet kan tilbyde de udenlandske kunder en længere kredit. Det gør det attraktivt at handle med danske virksomheder.

Fakta om EKF
Eksport Kredit Fonden (EKF) er Danmarks Eksportkredit, der aktuelt har udstedt garantier og kautioner for mere end 1,5 milliarder kroner til små og store syddanske eksportvirksomheder og deres underleverandører. Virksomhederne fordeler sig på en bred vifte af brancher lige fra biogasanlæg til børnelegetøj.

Fakta om Væksthus Syddanmark
Væksthus Syddanmark er ét af fem regionale Væksthuse i Danmark. Væksthusene er etableret for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe arbejdspladser, eksport og øget omsætning. Hvert år hjælper Væksthusene omkring 4000 virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale.


Erhvervshus Sydjylland
Billundvej 3
6500 Vojens
Haderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40084479
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03