23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vurdering af stålmarkedet den kommende tid fra Lemvigh-Müller...

Før sommerferien argumenterede vi for, at priserne ville blive justeret nedad i løbet af sommermånederne...

Det skete og priserne er faldet 5 - 8 % fra det højeste niveau i juni og de største fald er set på varmt valsede og galvaniserede plader samt alle de ”lange produkter” - armeringsstål, bjælker og stangstål, som er skrotbaseret.

Grunden til dette fald er, som ofte før, at trods stigende stålforbrug i 2. kvartal steg udbuddet fra stålværkerne, en tand for meget alligevel....det giver den velkendte ”skvulpe effekt”.
Eneste undtagelse er kvartopladerne, som primært går til vindmøllebranchen, hvor priserne omvendt er steget i løbet af sommeren. Dette skyldes både, at aftalerne er lidt længere undervejs, og at udbuddet er mere begrænset. Om disse skal have et forsinket fald, kan kun de kommende måneder vise.

Nettoprisstigningen i almindelighed fra januar til nu, er så faldet fra +45 % (juni) til lige under + 40 % her i september. Det er væsentlig at sikre, at denne stigning kommer igennem i ens egne prissætninger / kalkulationer.

Siden juli har skrotpriserne igen været stigende. Specielt de rustfrie forbrugere
skal være opmærksomme på, at den daglige Nikkelnotering (LME) har været stigende, og det vil betyde stigende priser i de kommende måneder.

At dollar ($) kursen igen er på vej imod 5,90 kr., giver blot endnu mere ilt til ilden, når vi sluttelig arbejder med priser i danske kroner.

Da stålværkerne fortsat mener, at de mangler kompensation for allerede kendte udviklinger på råvarer (malm, koks mv.), energi og ”almindelige omkostninger”, arbejder de hårdt for, at priserne skal stige fra oktober og resten af året. Denne gang mere moderat med ca. 20 -> 30 €/ton for stål og ca. 300 €/ton netto for de rustfrie materialer.
Malmpriserne, som var den underliggende faktor for stigningerne i 2. kvartal, har ligget stabilt sidenhen, på det høje niveau.

Alting handler om det berømte forhold imellem ”udbud & efterspørgsel”. Det vi oplever med vores kontaktnetværk hos forbrugere og stålværker på nuværende tidspunkt gør, at vi tror at disse stigninger, kommer igennem i løbet af 4. kvartal.

Der er reelt et større forbrug samtidig med at værkerne har skåret i udbuddet, hvilket igen betyder, at leveringstiderne igen vil stige op imod ca. 8 uger fra værk.

Vi påtænker at holde de sædvanlige informationsmøder i november, når vi har en mere rodfast opfattelse af, hvorledes tingene vil kunne udvikle sig i starten af 2011.

Samtidig vil vi også kunne vise de væsentlige forbedringer i vores WEB løsning, hvor vi ud over flere billeder og forbedret hastighed, nu også har gennemført en 100 % ”Google søgning” i alle vores 240.000 lagerførte artikler.

Stål produktforståelse – gratis kursus
Vi vil tillade os at gøre opmærksom på disse ganske gratis kurser i grundlæggende stålforståelse, som kører over hele landet (se www.lemu.dk)

De kommende kurser finder sted:
Randers torsdag den 28. oktober
Herlev torsdag den 4. november
Odense mandag den 8. november
Thisted tirsdag den 23. november

Det er kort, godt og komprimeret og giver nye som gamle stålfolk en indføring i
”Stålets forunderlige verden” på godt 3½ time om formiddagen.

Afslutning
Da ikke alt kan underbygges på 2 sider, vil vi opfordre til en dybere snak med jeres sædvanlige kontaktperson hos Lemvigh-Müller.

Med venlig hilsen
Lemvigh-Müller A/S
Stål & Metal divisionen

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311
P nummer: 1007938663

Send til en kollega

0.063