Ny lovgivning stiller store krav til dialogen mellem leverandører og kunder

Øget fokus på sundhedsskadelige effekter, forårsaget af de produkter vi alle håndterer til dagligt, giver leverandørerne af disse produkter store udfordringer.

For en indkøber er relationen og tilliden til en leverandør altafgørende. Som leverandør skal man bl.a. sikre sig, at leveringstider overholdes, og at kvaliteten er i top. Der findes en lang række ISO-standarder, som kan være med til at sikre dette bl.a. ISO 9000:2000.

Jo større afstanden er mellem leverandør og indkøber, jo mere afgørende er det, at det leverede produkt hver gang lever op til den kvalitet, indkøberen forventer. Alle ansvarlige virksomheder tilstræber at leve op til gældende lovgivning såvel nationalt som internationalt. Hermed også lovgivning som er aktuel i kundens hjemland.

Jo mere varieret et produktsortiment er og jo flere lande en indkøbers leverandører og kunder er placeret i, jo mere kompleks bliver det regel- og lovsæt man skal forholde sig til.

Øget fokus fra EU

Overalt i EU er der øget fokus på sundhedsskadelige effekter, forårsaget af de artikler, som alle borgere dagligt håndterer og befinder sig i nærheden af. Eksempler på artikler kan være et tekrus, en cykel eller tøj. I EU er der mange forskellige produktkategorier, som hver især er omfattet af særlige lovkrav. Der findes bl.a. generelle sikkerhedskrav til produkter, men der findes også en lang række regler og love, som skal være overholdt, for at man lovligt kan forhandle fx disse produkter:

• Elektroniske komponenter
• Materialer og genstande, der kommer i kontakt med fødevarer, herunder plast, keramik, papir og pap
• Legetøj
• Kosmetiske produkter.


Kemiske produkter og artikler, der indeholder farlige kemiske stoffer
Disse produkter er kommet i fokus ved indførelsen af den fælles kemiske lovgivning, REACH, i EU. Her er nye begreber, som leverandører skal forholde sig til.

En leverandør skal efter forespørgsel fra en kunde kunne redegøre for, om der i et aktuelt produkt findes særligt problematiske stoffer. Det er den såkaldte kandidatliste, som indeholder særligt problematiske stoffer (SVHC - Substance of Very High Concern), som leverandører her har pligt til at forholde sig til.

Kandidatlisten

Kandidatlisten består i dag af ca. 30 navngivne stoffer, men udvides løbende. I følge et nyhedsbrev fra ECHA (European Chemicals Agency) kan det forventes, at kandidatlisten inden for de næste par år udvides til at omfatte flere hundrede navngivne stoffer. Stofferne på kandidatlisten er kendetegnet ved, at de er klassificeret som C: kræftfremkaldende, M: mutagene, R: reproduktionsskadelige eller særligt miljøskadelige.
Alene af denne grund er kandidatlisten en liste, som alle leverandører skal have meget fokus på.

Selvom kandidatlisten er fælles for hele EU, er der variationer inden for EU for, hvordan man som leverandør skal beregne, om man har pligt til at oplyse sine kunder om eventuelt indhold af disse stoffer i sine produkter.

Bagatelgrænsen

Bagatelgrænsen er sat til 0,1 %. Det vil sige, man har ikke pligt til at informere om produkter, der indeholder mindre end 0,1 % af et kandidatlistestof. I Danmark, Sverige, Frankrig, Tyskland, Belgien og Østrig skal bagatelgrænsen betragtes i forhold til hver enkel materialedel og ikke i forhold til det samlede produkt (hele artiklen). Som et eksempel skal man for en cykel kunne redegøre for hver enkel materialedel. Det betyder, at saddelbetrækket skal betragtes som en del for sig selv, og plastskærme og aluminiumsstel for sig.

Alle importører af artikler, der kommer fra lande uden for EU, skal altså få deres ikke-EU-leverandør til at forholde sig til kandidatlisten og hermed sikre sig, at ikke-EU-leverandøren er bekendt med kandidatlisten. Dernæst skal importøren formidle information om kandidatlistestoffer videre i leverandørkæden ud til kunderne.

Tillidsforholdet bliver sat på prøve

Leverandør-/kundeforholdet bliver med kandidatlisten sat på en stor prøve, da leverandøren af en artikel hele tiden risikerer at skulle forholde sig til kandidatlistestoffer. Det er derfor klogt at indføre stikprøvekontrol af indholdsstofferne i en artikel som en rutine og hele tiden have en løbende dialog med leverandørerne omkring netop dette punkt, så man eventuelt kan opfordre leverandørerne til at finde erstatningsstoffer for kandidatlistestofferne. Stikprøvekontrollen kan være en laboratorietest, hvor man analyserer artiklen for kandidatstofferne.

Hensigten med kandidatlisten er - udover at øge kendskabet til, hvori disse særligt problematiske stoffer optræder - også at få markedskræfterne til at hjælpe med at substituere særligt farlige kemiske stoffer med mindre farlige kemiske stoffer.


Peter Broe Bendtsen
Kemiingeniør / Rådgiver

T: +45 76 99 33 18 (dir.)
peter.bendtsen@dk.bureauveritas.com
www.bvhse.dk