23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ESABs nye svejseprodukter tager opmærksomheden

ESAB har lanceret en perlerække af nye produkter. Disse omfatter blandt andet multiprocessvejseudstyr og MIG-strømkilder samt gassvejsning og sikkerhedsudstyr til skæring.

Produkterne understreger virksomhedens vilje til at udvikle de mest teknologisk avancerede og pålidelige svejseprodukter, som samtidigt tilgodeser brugernes sikkerhed og komfort.

Warrior™, som er en multiproces-svejsestrømkilde med trådboks, er udviklet til at opfylde markedets behov for pålidelig drift, minimal nedetid og maksimal svejseproduktivitet. Det er en maskine til brug inden for tung industri såsom skibsbyggeri, jernbane, mobilt maskineri, energiproduktion, bygge og anlæg, rørsvejsning samt generelle fabrikationsarbejder, reparation og vedligehold.

Warrior kan bruges til MIG/MAG, rørtråd (FCW), MMA- og TIG-svejsning samt kulfugning. Den er baseret på inverterteknologi, som sparer energi og giver øget funktionalitet, og den kan levere op til 500 ampere ved 60% intermittensfaktor. Den svejser 0,8-2,0 mm rørtråd og massiv tråd, kulfuger med elektroder på op til 10 mm i diameter og har fuld MMA-kapacitet. Trådboksen har et 4-hjuls drev med højt moment, som giver overlegen trådfremføring selv med lange MIG/MAG-svejsepistoler.

Af hensyn til brugervenligheden betjenes strømkilden bekvemt fra frontpanelet. En enkel og tydelig brugergrænseflade gør det let for alle at komme i gang med at svejse i løbet af nogle få sekunder.

Når det drejer sig om sikkerhed, lever Warrior Tech™-svejsehjelmen op til de professionelle svejseres krav om en højtspecificeret ergonomisk designet letvægtshjelm, som beskytter mod farlig UV/IR-stråling, varme og svejsesprøjt.

Fire lysbuesensorer giver høje responsniveauer og en bredere sensordækning end mange andre hjelme af denne type. Dens synsfelt på 98×48 mm er bredere end normalt og giver en bedre rumfornemmelse. Mørkhedsgraden kan indstilles mellem DIN9 og DIN13 med den automatiske filterlinse (ADF), som giver en fremragende optisk kvalitet.

Hjelmen giver optimal ydelse ved de fleste fabrikationsarbejder og ved alle svejsepositioner. Følsomhedsstyringen er en nyttig funktion, der tilpasser sig ved svejsning ved lavt amperetal, mens forsinkelsesstyringen gør det muligt for brugeren at indstille, hvor længe linsen skal forblive mørk, efter at lysbuen slukkes. Hjelmens hovedbånd er fuldt justerbart over hovedet, og den vinklede frontpude sidder fladt mod panden for at reducere trykket på pandelappen og for at give øget komfort.

Det estimeres, at der kan spares op til 50% beskyttelses gas med den nye ESAB Elite Optiflow™ gasregulator. Med en tilbagebetalingstid på bare nogle få måneder kan besparelserne medføre markante forbedringer på indtjeningen ved gassvejsning.
ESAB Optiflow har en optimal gasstrømning på blot en fjerdedel af en traditionel regulator. Dette opnås ved hjælp af en totrins-reduktionsventil, som er udviklet specifikt til brug med beskyttelsesgas ved svejsning. Jo mere svejsning, der udføres med Optiflow, jo større bliver besparelsen. Hvis en svejser eksempelvis forbruger omkring 5 tons svejsetråd på et år, hvor halvdelen af svejsningerne er lange sømme og resten er punktsvejsninger, kan Optiflow give en besparelse på op til EUR 2.000 om året.

Optiflow sikrer, at gasstrømmen reguleres meget nøjagtigt og holdes konstant, selv hvis trykket i gasflasken falder. Fra et miljømæssigt synspunkt giver Optiflow op til 50% flere svejsninger med den samme mængde gas, og det betyder mindre miljøpåvirkning samt en reduktion i den mængde gas, der skal transporteres.

Typiske anvendelsesområder for ESABs nye Aristo Mig 4004i Pulse™-strømkilde omfatter blandt andet produktion af lastbiler, busser, trailere, offroad-maskiner, toge og jernbanekøretøjer samt vindmølletårne, bygningskonstruktioner i stål, skibsbyggeri/offshore og generelle industrielle fabrikationsarbejder.

Denne lette multiproces-svejsestrømkilde kan bruges til MIG- (med og uden pulsering), MAG-, MMA- og TIG-svejsning, som kræver både høj produktivitet og høj kvalitet. Sammenlignet med konventionelt svejseudstyr vejer denne elektronisk styrede Aristo Mig 4004i Pulse 70% mindre og giver en CO2-belastning, som er 70% mindre. Den er derfor nemmere at transportere og meget nemmere at bruge, hvor pladsen er trang.
For at opnå en høj nedsmeltning leverer Aristo Mig 4004i Pulse en svejsestrøm på 300 A og en spænding på 32 V ved 100% intermittensfaktor. Ved en intermittensfaktor på 60% stiger disse værdier til 400 A og 36 V. Forprogrammerede synergilinjer indstiller de optimale svejseparametre ved svejsning med forskellige kombinationer af materiale, tråd og afskærmningsgas.
Det intelligente QSet™-svejsesystem finindstiller automatisk svejseparametrene på stedet, så brugeren kun skal indstille trådfremføringshastigheden. Derudover styres LiveTig™startstrømmen elektronisk, og SuperPulse styrer varmetilførslen for at dække variable åbninger med en sprøjtfri lysbue. Aristo Mig 4004i kan kompletteres med den lukkede Aristo Feed 3004™ trådfremfører.

ESABs transportable plasmaskæreenheder PowerCut 700™ og PowerCut 400™ er designet til brug med alle elektrisk ledende materialer i forbindelse med produktion, samling, reparation og vedligehold. Enhederne er velafbalancerede og har et komfortabelt bærehåndtag, så de let kan flyttes fra en arbejdsplads til en anden eller flyttes rundt på værkstedet efter behov. Begge modeller kan også drives ved hjælp af motordrevne svejseapparater på steder, hvor der ikke er elektricitet til rådighed. PowerCut 700 kan udstyres med et CNC-interface, så den kan sluttes direkte til et skærebord.

PowerCut-modellerne leveres med en ergonomisk PT-39-letvægtsplasmabrænder og et sæt sliddele, og de kan skære i en række forskellige materialetykkelser. For PowerCut 700 er den maksimale materialetykkelse 15 mm ved skæring i høj kvalitet eller 20 mm, hvis finish og hastighed ikke er afgørende. Med PowerCut 400 er 10 mm den maksimale materialetykkelse i høj skærekvalitet og 13 mm i ringere kvalitet. En bemærkelsesværdig egenskab ved de nye plasmaskærere er Dynamic Arc Control™, som styrer pilotlysbuen og giver en konstant lysbue ved kontinuerlig skæring i gitter eller tråd.

ESAB Welding & Cutting Products er anerkendt som førende inden for svejseindustrien. Med velkendte processer og revolutionerende teknologier leverer ESAB med sine tilsatsmaterialer, svejse- og skæreudstyr og tilbehør løsninger til kunder verden over. Besøg www.esab.com for at få yderligere oplysninger.

ESAB A/S
C.F. Tietgens Vej 7B
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10244714
P nummer: 1002888841

Send til en kollega

0.047