23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DBI's direktør til officiel middag hos Dronningen

Kongehuset inviterede tirsdag den 6. november iværksætter-Danmark til koncert og souper på Fredensborg slot. Blandt de inviterede var DBI’s administrerende direktør, Jesper Ditlev.

Med arrangementet ønsker Kongehuset at anerkende de institutioner, virksomheder og enkeltpersoner, som arbejder for at fremme innovation og iværksætteri til gavn for vækst og beskæftigelse.

DBI har igennem længere tid arbejdet målrettet med innovations- og udviklingsaktiviteter. Vores samarbejde med både nationale og internationale forskningsinstitutter gør, at vi konstant har den nyeste viden til at skabe innovative produkter og processer på brand og sikringsområdet.

Det er i forbindelse med Fredensborg-koncerterne, at regentparret har mulighed for at invitere forskellige samfundsgrupper i landet. Tidligere har regentparret bl.a. inviteret repræsentanter fra sportens verden, mens man i år altså valgte at fokusere på det innovative erhvervsliv.

Udover Dronningen og Prinsgemalen deltog også Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary samt Prins Joachim og Prinsesse Marie i festlighederne på Fredensborg slot.

Læs mere om DBI og vores innovationsarbejde.

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65196816
P nummer: 1003159124

Send til en kollega

0.296