23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny salgschef hos Betech i Norge

Med ansættelsen af Stig Kvalnes har Betech i løbet af efteråret forberedt et vagtskifte i den norske salgsafdeling.

Salgschef gennem 11 år, Henning Thunheim, går på pension med udgangen af 2022 og overdrager stafetten til Stig Kvalnes. De seneste måneder er Stig Kvalnes blevet introduceret til Betechs produkter og markeder, og sammen med Henning Thunheim har han besøgt flertallet af firmaets industrikunder i Norge.

Fra tidligere job har Stig erfaring med at udvikle kunderelationer og sælge værktøj, befæstelse og bygningsbelysning til bl.a. byggebranchen og værkstedsindustrien. En fællesnævner for alle job har været Stigs interesse for teknik:

- Jeg elsker teknologi og bruker mye tid på nye gadgets og implementerer det som gjør min hverdag enklere.

Stig bor med sin familie i Tromsø, der også bliver hjemby for Betechs norske salgskontor fremover. Når Stig ikke er på arbejdsrejse rundt i Norge, så bruger han gerne fritiden på god madlavning, golf og oplevelsesrejser.

Foruden industripakninger, tætninger, vibrationsdæmpere, foldebælge og støbte gummiemner får Stig Kvalnes også en serie friktionsprodukter af kompositmaterialer fra Betechs søsterselskab, Teknikprodukter Nordic, med ud til de norske kunder.

Produktløsningerne fremstilles som oftest til kundernes unikke design og applikation men omfatter også standardkomponenter. Betech leverer til brancher som fx udvinding og proces, olie/gas, marine og subsea, kraft/varmeværker, vindmøller og vedvarende energi, landbrug og opdræt, fødevareindustri, automatik, biotek og medico. 

Mere information om Betech

Kontakt Stig Kvantes

Betech A/S
Vesterlundvej 4
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10611342
P nummer: 1003227587

Send til en kollega

0.063